Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer. Kasus indikerer ofte ordets grammatiske funktion i sætningen. Flertal af kasus er også kasus, hhv. cāsūs (latinsk verbalsubstantiv efter 4.
Hvad er de forskellige kasus?
Oprindelig havde dansk fire kasus, nominativ, akkusativ, dativ og genitiv, ligesom tysk, islandsk og færøsk har det, og både substantiver, adjektiver og pronominer havde kasusbøjning. Nu er der kun to kasus tilbage som vi kalder hhv. nominativ og oblik (eller ubøjet og bøjet), og altså kun i de syv nævnte pronominer.
Hvad er nominativ og akkusativ?
Nominativ bruges, når et sætningsled står som subjekt (grundled) eller subjektsprædikat (omsagnsled til grundled). Akkusativ bruges, når et sætningsled står som direkte objekt (genstandsled) eller objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled).
Hvad kaldes kasus også?
Kasus betyder 'fald', og ofte gives den forklaring, at kasus er den måde ordet 'falder' på i sætningen - og dermed hvilken bøjning det får.
Hvad står i akkusativ?
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner. Ledtegnet for genstandsled er en trekant (△).
Ental og flertal Navneord - s, es og ies endelser
Hvad hedder 4 kasus på tysk?
Tysk har 4 kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ. De markeres ved artikler, adjektiver, substantiver og pronominer.
Hvad står i nominativ?
Nominativ er subjektets kasusform i de indoeuropæiske sprog. I dansk har kun de personlige pronominer specielle nominativformer: jeg, du, han/hun, vi, I, de over for mig, dig, ham/hende, os, jer, dem.
Hvilken kasus er dativ?
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medfører en særlig bøjning af navneord, kendeord og personlige stedord, når de er hensynsled i en sætning, eller de står efter visse præpositioner, der siges at styre dativ.
Hvilken kasus står subjekt i?
Subjektet står i nominativ. Det direkte objekt står i akkusativ.
Hvad står i genitiv?
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører nogen. På dansk findes der tre genitivendelser: s (fx naboens æbletræ) ' (fx Jonas' cykel)
Hvilken kasus styrer mit?
Præpositioner som indleder til akkusativ er: bis, durch, für, gegen, wider, ohne, og um. Præpositioner som indleder til dativ er: ab, ausser, bei, mit, nach, seit, von og zu. Og så er der også præpositioner, der kan indlede til begge kasus: an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor og zwischen.
Hvorfor akkusativ?
Akkusativ som adverbialled
Når akkusativ bruges adverbielt angiver det: Henseende: hun har ondt i hovedet = hun har ondt i henseende til hovedet. Tid, rum og retning: hvor langt, hvor lang tid. Måde: hvordan, hvorfor.
Hvad er dativ på dansk?
Dativ er en kasusform, som på adskillige sprog dels markerer den grammatiske funktion indirekte objekt (hensynsled), fx tysk Das alte Rathaus verleiht der Stadt ihr Gepräge 'Det gamle rådhus giver byen dens særpræg', dels styres af visse præpositioner, fx tysk von 'fra'.
Hvornår er det akkusativ?
Akkusativ har flere funktioner. Den bruges først og fremmest til at angive, hvad der er objekt (genstandsled; definition) og objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled; definition) i sætningen; men den bruges også til adverbielle led, der siger, i hvilken retning noget bevæger sig, og hvor længe noget varer.
Hvad viser kasus i en sætning?
bøjningsform af navneord, tillægsord eller stedord som udtryk for en syntaktisk funktion eller forhold til et andet ord i sætningen. Altså er kasus dativ, akkusativ osv. Når noget står i dativ, vil det sige at det er det henførende stedord i sætning. Fx drengen gav pigen æblet.
Hvad kaldes fald i grammatik?
Kasus (fald). Kasus er den betegnelse, man anvender for de bøjningsformer, som en række såkaldte syntetiske sprog anvender til at angive grammatiske sammenhænge. De indoeuropæiske sprog var oprindeligt alle kasussprog, men hos de fleste af dem er langt de fleste kasusbøjninger forsvundet.
Hvilken kasus skal det indirekte objekt stå i?
Det indirekte objekt kalder vi også for hensynsled på dansk, og i en sætningsanalyse skal du vise det med en firkant: □. Nogle gange bliver det indirekte objekt også kaldet for dativobjekt, især når du skal bruge det i forbindelse med at lære tysk eller latin, fordi det indirekte objekt står i dativ.
Hvordan ved man om det er nominativ eller akkusativ?
Subjektet i en sætning er altid i nominativ. Det direkte objekt er altid i Akkusativ. Det indirekte objekt er altid i dativ, og genitiv definerer tilhørsforholdet.
Hvornår skal man bruge dativ?
Dativ er én af de 4 kasus, der bruges på tysk. Du skal bruge dativ, når du arbejder med en sætnings hensynsled. Det vil sige, den eller det, der modtager noget eller gøres noget for.
Hvad er ablativ på dansk?
Ablativ er en kasus, der angiver fjernelse væk fra et sted. På klassisk latin har ablativ overtaget funktionen af to andre kasus, instrumentalis (midlets kasus) og lokativ (stedets kasus), således at man på latin skelner mellem separativ ablativ, instrumentel ablativ og lokativ(isk) ablativ.
Hvad kendetegner akkusativ?
Akkusativ er en kasusform, som typisk markerer verbalhandlingens mål, lokalt som 'retning til', grammatisk som objekt. Herudover har akkusativ en lang række andre funktioner i forskellige sprog, fx angivelse af tid og omfang.
Hvornår er det genitiv?
Ejefald / genitiv er en endelse på et navneord eller et stedord, og det bruges til at vise, at nogen ejer noget – eller at noget tilhører nogen. Man sætter normalt -s på slutningen af ordet ved ejefald. Eksempel: Fuglenes vinger. Der findes dog flere typer af ejefald.
Er Das intetkøn?
På tysk er der hele 6 bestemte artikler.
Der - maskulinum (hankøn) Die - femininum (hunkøn) Das - neutrum (intetkøn) Die - pluralis (flertal)
Hvilken person er man?
Ubestemte pronomener
– er man, en (et), ingen (intet, ingen), nogen (noget, nogle). Som akkusativform for man bruges en og som genitivform ens.