Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner . På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f. eks. et hus eller en bil.
Hvordan kan man kende et navneord?
Navneord er en ordklasse, der har det til fælles, at det er ord, der dækker over ting og begreber. Dette er både personer, dyr, ting og steder. Typisk vil man kunne identificere et navneord ved at sætte en eller et foran. Måden, man bøjer denne ordklasse på, kan enten gøres i ental eller flertal.
Hvad beskriver et navneord?
Substantiv er den grammatiske betegnelse for den ordklasse, der betegner mulige referenter, dvs. ting, man kan tale om, enten konkrete ting, fx hus, stol, eller tænkte forhold, fx spøgelse, trylledrik. Syntaktisk fungerer substantiver ofte som subjekt, objekt, prædikativ eller styrelse i en præpositionsforbindelse.
Hvad er navneord eksempler?
Substantiver er ord der betegner levende væsener, ting og begreber. De kan inddeles i fælleskønsord (de ord man kan sætte en foran, fx en stol, stolen) og intetkønsord (de ord man kan sætte et foran, fx et bord, bordet): kvinde, dreng, hund, demokrati, hus, bord, stol, kærlighed, barndom, bilisme, internet.
Hvordan finder man et navneord?
Tommelfingerregel: Man kan finde substantiver ved at sætte en eller et foran eller bagpå ordet. Til substantiverne regner man også egennavne, f. eks. altså de ord der altid skrives med stort.
Grammatik: Substantiver (navneord) - danske ordklasser
Hvad er navneord i bestemt form?
Når navneord bøjes i bestemt ental, får de endelsen -en/-n eller -et/-t. N-ord ender på -en/-n, og t-ord ender på -et/-t. Man bruger bestemt ental, når man taler om en bestemt genstand. Fx: telefonen, kortet.
Hvad er et andet ord for navneord?
Substantiver er ord der betegner levende væsener, ting og begreber.
Hvad gør navneord i en tekst?
Substantiver (navneord)
Hvert substantiv er et konkret “billede”, du som læser skal se for dig, før du kan forstå teksten. Derfor kan tekster med mange substantiver virke stillestående og tunge at komme igennem, fordi der er meget for os at forholde os til.
Hvilken ordklasse er navneord?
Adjektiver (tillægsord) er ord som lægger sig til et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord).
Hvad bruger man navneord til?
Navneord er den største ordklasse, vi har i vores sprog. Det er ord, som betegner levende væsner, ting, steder og begreber. Du kender dem måske også som substantiver, og på dansk har denne ordklasse to forskellige køn: fælleskøn og intetkøn.
Hvad kan man sætte foran et navneord?
Hvad sætter du foran navneord? I ubestemt form sættes artiklen EN eller ET oftest foran navneordet. Hvis der indgår et tillægsord i sætningen, som knytter sig til navneordet, sættes det foran tillægsordet: ”En stor bil” eller ”et stort hus”.
Er subjekt navneord?
Subjekt (grundled)
det led man sætter kryds under. Man finder subjektet ved at spørge "hvem/hvad + verballeddet". Subjektet kan være et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord): Børnene græd (hvem græd?
Er ugedage navneord?
I. Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne.
Er adjektiv navneord?
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort smil, en sjov oplevelse, en hård barndom.
Hvilket køn er navneord?
I dansk inddeles substantiver i to køn, fælleskøn og intetkøn; ved pronominal henvisning ses dog en firedeling i han, hun, den, det, idet der ved levende væsener kan skelnes mellem han- og hunkøn, hvad enten substantivet er fælles- eller intetkøn: en stor hund - den/han/hun er rar. et lille barn - det/han/hun er kvik(t ...
Er navneord med stort?
Navneord (substantiver) blev ændret sådan, at alle egennavne (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle fællesnavne (appellativer) skulle have lille begyndelsesbogstav. Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne (proprier) bortset fra personnavne.
Hvordan kender man forskel på ordklasser?
- 11 ordklasser. ...
- Substantiver (navneord) – alle tingene. ...
- Verber (udsagnsord) – ord, der bevæger sig. ...
- Adjektiver (tillægsord) – ord, der beskriver tingene. ...
- Pronomener (stedord) – ord, der tager ejerskab. ...
- Adverbier (biord) – ord, der ikke hører til andre steder. ...
- Artikler (artikler) – ord, der peger på noget.
Hvad er utællelige navneord?
Tællelige navneord bruges til ting, som kan tælles ved hjælp af tal. De har en entals- og flertalsform. Entalsformen kan bruges med determinativerne "a" eller "an". Hvis du vil spørge om antallet af et tælleligt navneord, skal du stille spørgsmålet "How many?" kombineret med det tællelige navneord i flertal.
Hvad er forskellen på navneord og tillægsord?
Mens adjektiver (tillægsord) beskriver substantiver (navneord) og pronomener (stedord), beskriver adverbier (biord) nemlig verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), andre adverbier (biord), dele af eller hele sætninger.
Kan et ord både være navneord og udsagnsord?
Ordklasserne udsagnsord og tillægsord er også åbne ordklasser. Nogle ord kan sjovt nok også tilhøre forskellige ordklasser. Et eksempel herpå kunne være ordet 'sejl'. Det kan tilhøre både ordklassen navneord og ordklassen udsagnsord.
Hvad sætter man foran ordklasser?
Ord inddeles i ordklasser efter sætningsfunktion. Herunder finder du en skematisk oversigt over de forskellige ordklasser. Prøv at sætte 'at' eller 'jeg' foran ordet. Prøv at sætte 'en' eller 'et' foran ordet eller bag ved ordet.
Er måneder navneord?
Husk 2: Måneder og ugedage er ikke egennavne og skal derfor staves med lille begyndelsesbogstav. Udsagnsord / Verbum (vb.)
Er København et egennavn?
En københavner er et fællesnavn med lille begyndelsesbogstav. Det er afledt af egennavnet København med stort begyndelsesbogstav. Et sammensat navneord af egennavn og fællesnavn er selv et fællesnavn med lille begyndelsesbogstav.
Er Mors dag med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.