Hvad skete der i 1915 grundloven?

Systemskiftet og stemmeret til kvinderne Denne forfatningskamp fandt først sin løsning i 1901, kendt som systemskiftet, hvor negativ parlamentarisme som princip blev anerkendt af kongen. I 1915 blev grundloven ændret igen. Den privilegerede valgret blev afskaffet og kvinder og fattige fik stemmeret.

Hvad blev ændret i grundloven i 1915?

Grundloven af 1915 trådte først i kraft ved folketingsvalget den 22. april 1918 efter flere udsættelser. Man ville undgå valgkamp under 1. verdenskrig, men kunne ikke længere udskyde valg til Rigsdagen, selvom krigen først sluttede i november 1918.

Hvilken grundlov fik Danmark i 1915?

Grundloven af 1915

Med Grundloven af 5. juni 1915 fik kvinder og tjenestefolk også stemmeret til Rigsdagen, ligesom fremtidige grundlovsændringer kun kunne vedtages ved en folkeafstemning. Den privilegerede valgret til landstinget blev afskaffet og lige valgret for de stemmeberettigede således genindført.

Hvem måtte stemme i 1915?

Valgret i grundloven af 1915

For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.

Hvad skete der med grundloven i 1920?

Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.

Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er

Hvad skete der i grundloven i 1953?

Ved grundlovsændringen i 1953 blev valgretsalderen sænket og Landstinget afskaffet. En ændring krævede støtte fra 45 % af dem, der måtte stemme.

Hvad blev ændret i grundloven i 1866?

Landets magtelite af bl. a. godsejere mente, at for stor en del af befolkningen havde fået del i magten i 1849. Krigsnederlaget blev brugt som anledning til at indskrænke demokratiet ved at ændre grundloven i 1866, så den almindelige stemmeret til Landstinget blev afskaffet.

Hvor gammel skulle man være for at stemme i 1915?

Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.

Hvem havde ikke stemmeret i 1915?

Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Hvem opfandt grundloven?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Hvad blev der ændret i grundloven i 1920?

Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke. Ændringen medførte også oprettelsen af Udenrigspolitisk Nævn i 1923.

Hvilke love er der i grundloven?

Hvad er de 7 F er?

Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.

Hvorfor startede grundloven?

Kongen afgav magt

Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik den 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.

Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?

Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.

Hvornår blev stemmeretten sat ned til 18 år?

Folkeafstemning om nedsættelsen af valgretsalderen fra 20 til 18 blev afholdt 19. september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18.

Hvornår blev gifte kvinder myndige?

1814: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. 1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev.

Hvor mange gange har grundloven blevet ændret?

Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den blevet ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. Når grundloven kun er ændret få gange, skyldes det ifølge ”Derfor grundloven” (se kilder) bl.

Hvem kan ændre grundloven?

Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.

Hvornår fik kvinder stemmeret i Sverige?

september 1921. Efter valgte tiltrådte Branting 2. regering. Det var det første valg i Sverige hvor kvinder havde stemmeret og valgret.

Hvem kunne stemme da grundloven blev indført?

Set med samtidens øjne var 1849-grundloven ret fri og lempelig i forhold til, hvem der kunne stemme. Det var dog alligevel kun en meget begrænset del af befolkningen, der fik lov til at stemme. Valgretsalderen var 30 år og herudover talte man om de 7 F'er, som ikke fik valgret i 1849: Fruentimmere: Kvinder.

Hvornår blev grundloven ændret dronning?

Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.

Hvad handler grundloven om?

den enkelte borgers rettigheder og pligter, f. eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.