Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvad blev ændret i grundloven i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvad er der blevet ændret i grundloven?
- kvinder, tjenestefolk m. fl. ...
- stemmeretsalderen ved folketingsvalg blev sat ned fra 30 til 25 år.
- den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet.
- kongens ret til at udnævne landstingsmedlemmer blev fjernet.
- folkeafstemninger blev indført.
Hvornår blev tronfølgeloven ændret i Danmark?
januar 1972. Ved den seneste ændring af tronfølgeloven i 2009 blev der gennemført ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at tronen nu falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn. I Danmark har traditionen hidtil været, at tronskifte skete ved regentens død, sådan som det senest var tilfældet i 1972.
Grundloven
Hvem ændrede tronfølgeloven?
Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Folketingets åbning den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll).
Hvor mange gange er tronfølgeloven blevet ændret i Danmark?
I Danmark har vi en lov, der fortæller os, hvordan tronfølgen skal foregå i Danmark. Det står der nemlig i Grundloven. Loven hedder 'Tronfølgeloven', og den blev sidst ændret i år 2009, før Prins Christian blev født.
Hvem har skrevet grundloven 1953?
Den gældende grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni (grundlovsdag) og trådte i kraft samme dag. Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov (Junigrundloven), der blev stadfæstet af Frederik 7.
Hvorfor er det så svært at få ændret grundloven?
Grundlovsændringer Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den kun blevet ændret få gange: i 1866, 1915, 1920 og 1953. Når grundloven kun er ændret få gange, skyldes det bl. a., at den er svær at ændre. Det skyl des også, at teksten ikke går i detaljer og derfor kan bruges, selv om samfundet har ændret sig.
Hvordan kan den danske grundlov ændres?
Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.
Hvad skete der den 17 juni 1953?
Juniopstanden 1953 var en arbejder- og folkeopstand, som fandt sted den 17. juni 1953 i Østberlin og andre storbyer og industricentre i DDR. Juniopstanden var den første folkelige revolte mod et socialistisk styre i det sovjetisk beherskede Østeuropa.
Hvorfor fik vi en grundlov?
Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvem opfandt grundloven?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvor mange gange er grundloven blevet ændret og hvorfor?
Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den blevet ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. Når grundloven kun er ændret få gange, skyldes det ifølge ”Derfor grundloven” (se kilder) bl. a., at den er så vanskelig at ændre. Det skyldes også, at teksten er generel og ikke går i detaljer.
Hvornår blev grundloven ændret dronning?
Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvad sker der hvis kongen ikke skriver under?
Det er ministrene på området, der underskriver. Lovforslaget bliver ikke til lov, hvis regeringen af en eller anden grund nægter at skrive under, eller hvis lovforslaget ikke skrives under, inden der er gået 30 dage. Lovene skal offentliggøres, inden de gælder for borgerne.
Hvornår fik de fattige stemmeret?
Forud for indførelsen af den almindelige valgret med grundlovsændringen i 1915 var gået en udvikling hvor kvinder i 1903 havde fået valgret til menighedsrådene, i 1905 til værgeråd, i 1907 til de fattiges hjælpekasser og endelig i 1908 til de kommunale råd.
Hvornår fik de syv F er stemmeret?
Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Er det den førstefødte der bliver regent?
Folketinget vedtog den 2. juni 2006 en ændring af tronfølgeloven, hvorefter det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen.
Hvad sker der hvis kronprins Frederik dør?
Hvad sker der med arvefølgen, hvis kronprinsen dør? Så bliver hans søn, prins Christian, ny tronfølger. Hvis både dronning Margrethe og kronprins Frederik skulle dø, bliver Christian udråbt som kong Christian den 11.
Hvorfor er grev Ingolf ikke konge?
's døtre, og det blev usandsynligt, at Prins Ingolf ville arve tronen. Da han giftede sig borgerligt i 1968, mistede han helt sin arveret til tronen og fik titlen greve af Rosenborg. Grev Ingolf er landmand og ejer og driver gården Egeland i Øster Starup Sogn mellem Kolding og Vejle.
Hvad handler grundloven om?
den enkelte borgers rettigheder og pligter, f. eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Hvordan er tronfølgeloven i dag?
Nuværende arvefølge
For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian til Danmark, Greve af Monpezat. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella til Danmark, Komtesse af Monpezat. Hans Kongelige Højhed Prins Vincent til Danmark, Greve af Monpezat.
Hvorfor var prins Henrik ikke konge?
En af de største kontroverser, prins Henrik havde, var hans ligestilling med dronningen, hvor han ikke kunne få lov at blive kaldt kongegemal (eller konge). Resultatet blev, at Henriks officielle stilling blev ændret fra "prins" til "prinsgemal". Det blev blandt andet begrundet med, at der var mere end en prins Henrik.