Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. Kommentar: Grundloven giver regenten magt til at udnævne statsministeren og de øvrige ministre. Regenten kan også bestemme, hvor mange ministre der skal være, og hvad de skal lave.
Hvem kan ændre grundloven?
Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen. Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen.
Hvem lavede grundloven i Danmark?
Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast. Dette blev efterfølgende redigeret af Orla Lehmann (1810-1870), inden det blev behandlet og vedtaget af den grundlovgivende forsamling den 25. maj 1849, hvorefter Frederik 7. den 5.
Hvem bestemte før grundloven?
Før Danmark fik grundloven i 1849, var magten samlet hos én person, kongen. Han lavede lovene sammen med sine ministre og sørgede for, at de blev overholdt. Hvis folk overtrådte lovene, havde han også magten til at dømme dem. Kongen sad alene på magten, hvilket kaldes for enevælde.
Hvem bestemmer hvem der er den lovgivende magt?
I Danmark er den lovgivende magt samlet i Folketinget og Kongen (Dronningen), mens den udøvende magt er hos Kongen, der formelt udpeger regeringen.
Dit Demokrati | Grundloven
Hvis dronningen ikke vil underskrive en lov?
Regenten stadfæster en lov ved at skrive under på den. Det vil sige, at loven først gælder, når regenten har skrevet under. En regent har ikke nægtet at skrive under på et lovforslag siden 1865. Og grundloven fortolkes sådan i dag, at regenten slet ikke har ret til at nægte.
Hvad bestemmer en konge?
Det er kongen, som udnævner og afskediger ministrene og bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem, og ingen lov eller beslutning er gyldig uden kongens underskrift (§ 14).
Hvad siger grundloven?
Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Hvilken rettigheder er sikret i grundloven?
Grundloven indeholder en række menneskerettigheder, som primært er borgerlige og politiske rettigheder, for eksempel: Ytringsfrihed (§ 77) Foreningsfrihed (§ 78) Forsamlingsfrihed (§ 79)
Hvor vigtig er grundloven?
Grundloven er Danmarks forfatning. En forfatning beskriver de grundlæggende regler for et samfund. Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstil ler nogle overordnede spilleregler for vores sam fund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.
Hvorfor er magten delt i tre?
Formålet med at dele magten i tre var at undgå, at en person kan misbruge den position, som magthaveren har. Med en tredeling af magten har man de bedste chancer for at sikre demokrati samt retfærdighed for den enkelte borger.
Er grundloven en forfatning?
Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.
Hvor meget magt har kongehuset?
Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes blandt andet ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer med videre. Også åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse.
Hvornår fik vi den første grundlov?
Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.
Hvem havde stemmeret i 1849?
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvor mange gange er grundloven lavet om?
Siden 1849 er Grundloven blevet ændret fem gange og blev forgæves søgt revideret i 1939. Den nuværende grundlov trådte i kraft i 1953. Grundloven er den vigtigste lov i Danmarks Rige. Grundlovsfortolkning udgør en central del af den juridiske disciplin forfatningsret.
Hvilken styreform har vi i Danmark?
I Danmark har man konstitutionelt monarki.
Hvor demokratisk var grundloven?
Den første grundlov var ikke særlig demokratisk set med nutidens øjne. Den gav kun cirka 15 % af befolkningen stemmeret, og en lang række grupper i samfundet var helt udelukket fra at deltage i det nye demokrati. Grundloven er ikke blevet ændret i snart 70 år, men det betyder ikke, at verden har stået stille.
Hvad betyder grundloven for det danske demokrati?
Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for vores demokratiske samfund. Den indeholder i store træk beskrivelse af borgernes rettigheder og pligter, organiseringen af folkestyret og magtens tredeling.
Er grundloven med stort?
kan skrives efter reglerne for bogtitler mv. I sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven, grundloven, lov om social service, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter.
Hvad betyder paragraf 56 i grundloven?
§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. § 57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning.
Er kongen hævet over loven?
står der i Den danske grundlov følgende: §13: Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Dvs. at kongehuset ikke kan retsforfølges og som sådan er hævet over loven.
Kan dronningen komme i fængsel?
Den regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven. Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl. a.
Kan kongen afsættes?
Her kunne lensmanden kun afsættes, hvis kongen indfriede gælden eller lensmanden gjorde sig skyldig i grove forbrydelser mod kongen eller lenets indbyggere.
Hvad bliver dronningen når hun træder tilbage?
Kongeparret vil fremover bære titlen som kongen og dronningen af Danmark. Prins Christian bliver tronfølger og omtales fremover som kronprins Christian. Efter tronskiftet vil dronningen fortsat være majestæt og bære titlen dronning Margrethe.