Hvem er den udøvende magt?

Det er bestemt i grundlovens § 3, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening) den udøvende magt (regeringen) den dømmende magt (domstolene).

Hvad er den udøvende magt?

Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen (som er vedtaget af den lovgivende magt), og styrer regeringens eller statens dag-til-dag-affærer.

Hvad er den udøvende magt politi?

Regeringen har den udøvende magt. Regeringen og de forskellige ministre administrerer de love, der findes, og udarbejder eventuelle forslag til nye love. Magten udøves blandt andet af politiet. Politiet sørger for, at lovene overholdes -eksempelvis ved hjælp af bøder eller anholdelser.

Hvem er de tre magter?

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (principielt Folketinget og statsoverhovedet, det vil sige regeringen, i forening), den udøvende magt (statsoverhovedet, det vil sige regeringen, og underorganer) og den dømmende magt (domstolene); det fremgår af Grundloven § 3.

Hvem har den lovgivende magt?

Den lovgivende magt og Grundlovens § 3

I Danmark er ifølge Grundlovens § 3 den lovgivende magt hos kongen og Folketinget, der i fællesskab udgør lovgiver; kongen fortolkes i denne sammenhæng som ensbetydende med regeringen.

Den udøvende magt

Hvad er paragraf 29?

1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Hvordan er magten fordelt i Danmark?

I Grundlovens §3 står magtens tredeling beskrevet: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene." Kongen er i dag i praksis erstattet af en regering, der altså både er en del af den lovgivende og udøvende magt.

Hvad står der i grundloven 3?

§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Hvor mange forskellige love er der i Danmark?

Danmark har ca. 1.300 love. Den vigtigste lov er grundloven, som alle andre love skal overholde.

Hvorfor kom magtens tredeling?

Historien viser, at det ikke altid fungerer rigtig godt med en enevældig hersker i spidsen for et samfund. Den franske forfatter Montesquieu udviklede derfor allerede i 1700-tallet princippet om magtens tredeling som værn mod magthaveres misbrug af deres position.

Hvad har dronningen af magt?

SVAR. Dronningen har ingen magt over for regeringen og Folketinget, selv om det måske umiddelbart kan se sådan ud efter grundloven. Men læg mærke til grundlovens § 14, hvor dronningen "udnævner og afskediger" ministrene.

Hvornår må politiet anvende magt?

»Det vil sige, at hvis det er nødvendigt i forbindelse med anholdelse af en person eller for at beskytte politiet selv eller andre, så må de gerne bruge magt«. »Men kun i det omfang, at der er en konkret begrundelse«, siger Michael Bjørn Hansen.

Hvem er den dømmende magt i Danmark og i EU?

Domstolen er EU's dømmende magt og har det sidste ord i spørgsmål om, hvordan medlemslandene skal fortolke EU-retten – altså EU's traktater og EU-lovgivning. EU-Domstolen arbejder med forskellige typer søgsmål. Domstolen skal sikre, at EU's medlemslande overholder, fortolker og anvender EU-retten på samme måde.

Hvilke typer af magt findes der?

Hvad mener Foucault om magt?

I Foucaults optik er magt et fænomen, der gennemsyrer alle aspekter af vores adfærd og handlinger, men som eksisterer i det skjulte og på den måde indvirker på vores hverdag ad 'mystiske veje' (Foucault, 1994).

Hvad er magtfordeling?

Det er bestemt i grundloven, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Dette kaldes også magtens tredeling. Magtdelingen skal forhindre magtmisbrug.

Hvad er den vigtigste lov i Danmark?

Grundloven er Danmarks forfatning. Det er den vigtigste lov i Danmark, og ingen lov må være i strid med den.

Hvad er den mærkeligste lov i Danmark?

Hvis Folketinget eksempelvis laver en lov der tillader alle at tage æbler gratis fra supermarkederne, fordi danskerne skal til at være sundere, så kan supermarkederne hævde at det er i modstrid med loven om ejendomsret. Æblerne tilhører supermarkederne, og at tage dem gratis er derfor tyveri. Så er loven ulovlig.

Hvad er Danmarks første lov?

Christian 5. s Danske Lov var den første samlede lovbog for hele Danmark. Ca. en tredjedel af lovens bestemmelser stammer fra landskabslovene fra middelalderen, først og fremmest fra Jyske Lov fra 1241.

Hvad betyder paragraf 77?

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Hvilken magt har kongen?

Ifølge Grundloven har kongen beføjelser inden for både den lovgivende og den udøvende magt. Beføjelserne udøves i Statsrådet og gennem ministrene, og kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.

Hvor meget magt har kongehuset?

Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes blandt andet ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer med videre. Også åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse.

Hvad hedder demokrati i Danmark?

Repræsentativt demokrati - Wikipedia, den frie encyklopædi.

Hvad hedder det demokrati vi har i Danmark?

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det vil sige, at det ikke er borgerne selv, men derimod repræsentanter valgt af borgerne, der træffer de politiske beslutninger. Folketinget er sammensat af 179 folketingsmedlemmer, der stemmer love igennem på vælgernes vegne.

Hvem opfandt grundloven?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.