Hvem skrev Danmarks første grundlov?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Hvem skrev den første grundlov?

Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.

Hvordan fik Danmark sin grundlov?

20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven.

Hvornår kom den første grundlovsdag?

Af Rigsarkivet/Rigsarkivet. Grundlovsdag den 5. juni er årsdagen for ikrafttrædelsen af den første danske grundlov, Junigrundloven af 1849, og for de senere grundlove fra 1915 og 1953. Grundlovsdag er en national mærkedag og markeres blandt andet med politiske møder rundt om i landet.

Hvem har skrevet grundloven 1953?

Den gældende grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni (grundlovsdag) og trådte i kraft samme dag. Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov (Junigrundloven), der blev stadfæstet af Frederik 7.

Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849

Hvornår blev den første grundlov skrevet?

Min grundlov

Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i hovedtræk går lovteksten tilbage til den første grundlov fra 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men disse er nu samlet i 89 paragraffer.

Hvem var med til at skrive grundloven?

Først i 1915 fik kvinder også stemmeret. I dag må man stemme, når man er fyldt 18 år, bor i Danmark og er dansk statsborger. En ny regering fik ansvaret for forhandlingerne om en forfatning. Politikeren D.G. Monrad skrev et udkast til grundloven, som Orla Lehmann og andre ministerkolleger rettede til.

Hvorfor blev grundloven ændret i 1953?

En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.

Hvor er den originale grundlov?

Også det eneste originaleksemplar af grundloven fra 1866 er blevet fjernet fra Folketingets synlige montre for fremover at blive opbevaret under lås og slå i Rigsarkivet.

Hvor mange gange er grundloven lavet om?

Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.

Hvad var Danmarks første grundlov?

I hovedtræk går indholdet stadig tilbage den første grundlov, junigrundloven, fra den 5. juni 1849. Grundloven er kun blevet ændret 4 gange siden. Grundloven er blevet ændret 4 gange, siden den første grundlov blev underskrevet i 1849.

Hvad skete der i 1953 i Danmark?

1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.

Hvem kan ændre grundloven?

Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.

Hvorfor blev grundloven indført i Danmark?

Kongen afgav magt

Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.

Hvornår blev den danske grundlov sidst lavet om?

Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.

Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?

· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.

Hvor mange gange er grundloven blevet ændret og hvorfor?

Ændringer af Grundloven

Den er fra 1849, men er ændret nogle gange siden: 1866: Kongen og de største godsejere får ret til flest pladser i Landstinget, der var det ene af Folketingets to kamre. 1915: Kvinder og tjenestefolk får stemmeret. 1920: Sønderjylland bliver tilbageført til Danmark.

Hvad er de 7 f?

Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.

Hvor mange forskellige love er der i Danmark?

Danmark har ca. 1.300 love. Den vigtigste lov er grundloven, som alle andre love skal overholde.

Hvad skete der i grundloven i 1953?

Ved grundlovsændringen i 1953 blev valgretsalderen sænket og Landstinget afskaffet. En ændring krævede støtte fra 45 % af dem, der måtte stemme.

Hvilke love er der i grundloven?

Hvornår fik mænd stemmeret i Danmark?

Valgret i grundloven af 1849

Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs.

Hvad betyder paragraf 77?

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Hvem kunne stemme da grundloven blev indført?

Set med samtidens øjne var 1849-grundloven ret fri og lempelig i forhold til, hvem der kunne stemme. Det var dog alligevel kun en meget begrænset del af befolkningen, der fik lov til at stemme. Valgretsalderen var 30 år og herudover talte man om de 7 F'er, som ikke fik valgret i 1849: Fruentimmere: Kvinder.

Hvad betyder paragraf 83 i grundloven?

Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. Kommentar: Denne paragraf er vendt mod de fordele, nogle blev født til i gamle dage.