Det er Grundlisteudvalget der udtager personerne til grundilsten, hvoraf præsidenten for Østre Landsret kan udpege personer til at deltage som henholdsvis nævning og domsmand.
Hvordan bliver man domsmand eller nævning?
- er ustraffet.
- har valgret til Folketinget.
- er fyldt 18 år ved start af perioden, hvor grundlisten er gældende.
- ikke fylder 80 år i den periode, hvor du er udtaget til grundlisten.
- ikke af helbredsmæssige grunde er ude af stand til at varetage opgaven.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
Hvordan udpeges domsmænd?
- Lægdommere deltager på lige fod med de juridiske dommere. ...
- Du skal regne med at blive indkaldt til at være lægdommer ca. ...
- Du bliver indkaldt med mindst tre dages varsel som domsmand og en uge som nævning.
- Din arbejdsgiver har pligt til at lade dig passe dit hverv som lægdommer.
Er domsmand borgerligt ombud?
Hvervet som lægdommer er et såkaldt borgerligt ombud, og som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer.
Hvad får en domsmand i løn?
Man bliver typisk indkaldt til at fungere som domsmand eller nævning 2-4 gange om året. Man får et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, man fungerer som domsmand eller nævning, desuden får man sin transport betalt.
Domsmænd og nævninge | Er almindelige mennesker også dommere?
Hvem kan ikke blive domsmand?
Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som lægdommer.
Hvad kræver det at være domsmand?
- er dansk statsborger.
- har valgret til Folketinget.
- bor i Odense kommune.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- har en ren straffeattest.
- ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027.
- ikke har helbredsproblemer som forhindrer arbejdet som lægdommer.
Hvad er forskellen på en lægdommer og en domsmand?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om.
Kan man melde sig som domsmand?
Hvem kan være med
Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark i alderen 18-76 år kan melde sig som lægdommere. Sammensætningen af gruppen af lægdommere skal være repræsentativ for befolkningen.
Hvad er forskellen på en domsmandssag og en nævningesag?
I domsmandssager kræver anklageren fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, men den tiltalte nægter sig skyldig. Nævninge, som indgår i såkaldte nævningesager. I nævningesager mener anklageren, at straffen skal være fængsel i fire år eller derover. Det er således ofte større sager såsom drabssager.
Kan alle blive domsmænd?
Hvem kan blive nævning eller domsmand? For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
Hvornår får man besked om man er blevet lægdommer?
Domsmænd bliver indkaldt til en sag med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel.
Hvornår udvælges domsmænd?
Landsretterne skal udtrække nye lægdommere (nævninger/domsmænd) for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2027. Udtrækningen skal begynde i april måned 2023.
Hvornår er en sag en domsmandssag?
Byretten behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og hvis anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder. I en domsmandssag er det én juridisk dommer og to domsmænd, der fungerer som sagens dommere.
Hvor lang tid er man domsmand?
Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om. Lægdommere udtages for 4 år ad gangen – og indeværende periode løber fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Hvor længe kan man være domsmand?
En domsmand bliver udpeget for en periode på fire år og medvirker i gennemsnit i fire retssager om året. Hvis du er blevet udtaget som domsmand, kan du som udgangspunkt ikke frasige dig hvervet.
Hvor søger jeg om at blive lægdommer?
Du kan finde mere information om at blive lægdommer hos din egen kommune. Det er også i din egen kommune, at du skal ansøge om at blive lægdommer.
Hvad får man for at være nævning?
Man får et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, man fungerer som domsmand eller nævning, desuden får man sin transport betalt.
Kan jeg blive nævning?
Hvem kan blive nævning eller domsmand? For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
Er der domsmænd i landsretten?
I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd.
Hvad er lønnen for en dommer?
måned i 2023. En månedsløn på indgangsniveauet for Dommerarbejde varierer fra 30.210 kr. til 55.085 kr.. Efter 5 års erhvervserfaring vil deres indkomst være mellem 32.677 kr.
Kan jurastuderende blive lægdommere?
Det må på den baggrund antages, at en person med en juridisk kandidateksamen undtagelsesvis kan anses at være egnet til at være lægdommer, hvis der ikke er betænkeligheder i forhold til disse kriterier.
Er der Jury Duty i Danmark?
I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer.
Kan man blive indkaldt som jury i Danmark?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
Hvor mange domsmænd er der i Danmark?
I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer.