- kvinder, tjenestefolk m. fl. ...
- stemmeretsalderen ved folketingsvalg blev sat ned fra 30 til 25 år.
- den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet.
- kongens ret til at udnævne landstingsmedlemmer blev fjernet.
- folkeafstemninger blev indført.
Hvad er blevet ændret i grundloven?
Siden 1849 er Grundloven blevet ændret fem gange og blev forgæves søgt revideret i 1939. Den nuværende grundlov trådte i kraft i 1953. Grundloven er den vigtigste lov i Danmarks Rige. Grundlovsfortolkning udgør en central del af den juridiske disciplin forfatningsret.
Hvilke ændringer var der i grundloven af 1953?
Ved revisionen i 1953 blev valgretsalderen ydermere nedsat, Landstinget blev opløst, og Danmark fik således et etkammersystem med Folketinget som eneste nationale repræsentative forsamling. Endelig blev der indført betinget kvindelig arvefølge til tronen.
Hvilke ændringer var der i grundloven af 1915?
For det første blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret. Tidligere havde denne ret været forbeholdt mænd fra samfundets øverste lag, og de udgjorde 15 % af befolkningen. For det andet blev Landstinget reformeret, idet den privilegerede valgret faldt bort, dvs.
Hvad skete der med grundloven i 2009?
Som grundloven foreskriver, genfremsatte regeringen det uændrede lovforslag, efter at nyvalg havde fundet sted i 2007. Dette lovforslag blev vedtaget af Folketinget den 24. februar 2009, hvorefter det skulle sendes til en bindende folkeafstemning.
Dit Demokrati | Sådan fik vi grundloven
Hvor mange gange er tronfølgeloven blevet ændret?
Det er ikke den eneste gang, at der er blevet lavet en officiel ændring i tronfølgeloven. I 2009 stemte danskerne ja til endnu en ændring af tronfølgeloven. Danskerne gav sit ja til, at det fremover er den førstefødte – uanset køn – der overtager tronen.
Hvad stemte vi om i 2009?
I eftertiden har man ofte sagt at det kun lykkedes at få vælgerne til stemmeurnerne fordi grundloven blev koblet sammen med tronfølgeloven. Da lovændringen af 2009 trådte i kraft kunne den førstefødte arve tronen, uanset køn. Samme regel er i årene siden 1980 indført i Norge, Sverige, Belgien og Nederlandene.
Hvilke ændringer var der i grundloven af 1920?
Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.
Hvad blev ændret i grundloven i 1855?
Inden forfatningen blev realiseret i 1855 var der en lang række forhindringer, som skulle ryddes af vejen, og som gav anledning til svære forhandlinger. Blandt de vigtigste var: Arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. skulle fastlægges på en måde, som stormagterne kunne acceptere.
Hvilke rettigheder indeholder grundloven fra 1849?
15 % af Danmarks befolkning adgang til at stemme i 1849. Borgerlige frihedsrettigheder: ytrings-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed samt forbud mod vilkårlig fængsling (§§ 85, 87, 91, 92, 93). Den evangelisk-lutherske kirke var Danmarks folkekirke (§ 3).
Hvornår blev tronfølgeloven ændret i Danmark?
januar 1972. Ved den seneste ændring af tronfølgeloven i 2009 blev der gennemført ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at tronen nu falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn. I Danmark har traditionen hidtil været, at tronskifte skete ved regentens død, sådan som det senest var tilfældet i 1972.
Hvornår er tronfølgeloven ændret?
I 2009 blev Tronfølgeloven ændret efter en folkeafstemning den 7. juni, således at blandet agnatisk-kognatisk arvefølge blev afløst af kognatisk arvefølge. Af Claus Fisker/Ritzau Scanpix. Tronfølge er den i monarkier gældende ordning for videreførelse af værdigheden som statsoverhoved.
Hvornår kan grundloven ændres?
Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.
Hvilken betydning havde grundloven for danskerne efter 1849?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvad paragraf 71 i grundloven betyder?
Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvorfor fik vi en grundlov i 1849?
Kongen afgav magt
Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik den 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvad betyder paragraf 83 i grundloven?
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. Kommentar: Denne paragraf er vendt mod de fordele, nogle blev født til i gamle dage.
Hvornår blev stemmeretten sat ned til 18 år?
Folkeafstemning om nedsættelsen af valgretsalderen fra 20 til 18 blev afholdt 19. september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18.
Hvad betyder paragraf 73 i grundloven?
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Hvorfor blev tronfølgeloven ændret i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvornår var der valg i 2015?
Folketingsvalget 2015 var et valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og fandt sted torsdag den 18. juni 2015. Der blev valgt 175 medlemmer fra Danmark, samt to fra hhv. Færøerne og Grønland, dvs.
Hvad stemte vi om i 1992?
Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten var en dansk folkeafstemning om Danmarks ratifikation af Maastricht-traktaten, der blev afholdt 2. juni 1992. Afgørelsen var tæt; 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja.