Du kan finde mere information om at blive lægdommer hos din egen kommune. Det er også i din egen kommune, at du skal ansøge om at blive lægdommer. Det er Grundlisteudvalget i den enkelte kommune, der har ansvaret for at indstille domsmænd til landsretterne, som herefter trækker lod blandt de indstillede.
Hvordan søger jeg om at blive lægdommer?
Det er landets kommuner, der har ansvaret for at finde lægdommere til retten , og du skal derfor sende din ansøgning til dem. Men for nemhedens skyld har vi samlet kommunerne her, så du let kan sende din ansøgning afsted.
Hvordan ansøger jeg om at blive domsmand?
Går du med tanker om at være nævning og domsmand (lægdommer), så har du mulighed for at søge optagelse på kommunens kommende grundliste. Fra denne liste bliver der udtaget nævninge og domsmænd til henholdsvis by- og landsretten for perioden 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Hvornår kan man søge om at blive lægdommer?
ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027. ikke har helbredsproblemer som forhindrer arbejdet som lægdommer.
Hvad kræver det at være lægdommer?
Du skal være 18 år eller derover. Desuden skal du have stemmeret og må ikke være straffet for en alvorlig forbrydelse. Du må heller ikke være åndeligt eller legemligt svagelig. Det betyder, at du for eksempel ikke må have markant nedsat hørelse eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
Bliv lægdommer og gør en forskel
Hvad får en lægdommer i løn?
Får jeg betaling som lægdommer? Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret). Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.
Hvem kan ikke blive lægdommer?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
Hvem udpeger domsmænd?
Det er Grundlisteudvalget der udtager personerne til grundilsten, hvoraf præsidenten for Østre Landsret kan udpege personer til at deltage som henholdsvis nævning og domsmand.
Hvornår får man besked om man er blevet lægdommer?
Hvis du har søgt om optagelse, vil du cirka 1. april 2023 få besked om, hvorvidt du er optaget på grundlisten. Grundlisten skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver optaget på listen.
Hvornår får man besked om man er udtaget som domsmand?
Hvis du bliver udtrukket til at virke som domsmand, vil du få besked herom direkte fra Østre Landsret i løbet af efteråret 2023. Nævninge og domsmænd kaldes under et for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere.
Hvorfor skal man være lægdommer?
Formålet med lægdommere er at embedsmænd ikke skal få for stor magt og at enhver borger med en almindelig juridisk sans skal kunne vurdere i straffesager samt for at lade den almindelige retsfølelse få indflydelse på retten. Domsmandsordningen blev i det egentlige Danmark indført den 1. juli 1937.
Hvordan vælges domsmænd?
Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand. I alle kommuner udarbejdes en liste, ud fra hvilken nævninge og domsmænd vælges ved lodtrækning i den enkelte retskreds, se grundliste.
Kan man kun blive lægdommer i egen kommune?
Lægdommere gør normalt kun tjeneste ved deres ”egen” lokale byret samt på de nærmeste beliggende steder, hvor landsretten holder møde. Hvor meget arbejde er der i opgaven? I løbet af et år vil du gennemsnitligt komme til at have fire dage med opgaver som lægdommer.
Kan man melde sig som domsmand?
Lige nu er kommunerne ved at finde nye domsmænd og nævninge til at fungere i de næste fire år. Du har også muligheden for at melde dig til hvervet.
Hvad er forskellen på nævning og domsmand?
Hvad vil det sige at være nævning eller domsmand? Hvis du er domsmand, skal du dømme i straffesager sammen med en eller flere juridiske dommere og en eller flere andre domsmænd. Hvis du er nævning skal du dømme i straffesager sammen med andre nævninge.
Kan man sige nej til at være nævning?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvor lang tid er man lægdommer?
En lægdommer vælges for en fireårig periode og medvirker i gennemsnit fire gange om året. Det er domstolenes elektroniske sagsbehandlingssystem, der udtrækker navnene på de lægdommere, der skal medvirke i de enkelte sager, og der kan godt gå lang tid, før den enkelte lægdommer bliver udtrukket til sin første sag.
Hvornår skal der medvirke domsmænd?
Sagens domsmænd deltager i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger, dvs. kendelser, der eventuelt skal træffes under retsmødet.
Hvad får man i løn som domsmand?
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten. Dette vederlag skal godtgøre den løn, man ikke får, når man tager fri fra arbejde for i stedet at løse en opgave for samfundet.
Kan man blive lægdommer?
Du skal være fyldt 18 år. Du skal have skal have stemmeret. Du må ikke være tidligere straffet for en alvorlig forbrydelse. Du må ikke være åndelig eller legemligt svagelig.
Kan man se hvilke sager der er i retten?
På en retsliste kan du læse, hvilken type retsmøde der er tale om (fx hovedforhandling eller domsafsigelse), hvornår retsmødet foregår og i hvilken retssal. Du kan også læse, hvad og hvem sagen drejer sig om, og hvem der er juridisk(e) dommer( e).
Hvem sidder i den særlige klageret?
Klageretten består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en jurist med særlig videnskabelig uddannelse og en advokat.
Hvor lang tid tager det at uddanne sig som dommer?
Grunduddannelsen for dommerfuldmægtige tager typisk tre år, men kan for nyansatte med mindst tre års forudgående relevant erhvervserfaring efter en konkret vurdering afkortes af retspræsidenten. Grunduddannelsen består af en praktisk og en teoretisk oplæring.
Hvad kaldes en lægdommer?
Domsmand og nævning. Det er ikke kun dommere med juridisk uddannelse, der kan dømme sager i byretten og landsretten, almindelige borgere kan nemlig også være med som dommere, enten som domsmand eller nævning. Disse dommere kaldes for lægdommere.
Kan en jurist blive domsmand?
Når man ikke længere beskæftiger sig med juraen til daglig, så kan det være besnærende at bevare en vis kontakt og udnytte sin erfaring ved at gøre nytte som domsmand eller nævning i straffesager.