Behandlingen af kronisk lymfatisk læukæmi (CLL) vil for de fleste patienter bestå af en kombination af kemoterapi og antistoffer (immunkemoterapi). Kombinationsbehandlingen bliver individuelt tilpasset – alt efter symptomernes sværhedsgrad, din alder og din almene tilstand.
Hvornår kræver kronisk lymfatisk leukæmi behandling?
Hos en del personer udvikler sygdommen sig langsomt, og man kan være upåvirket i mange år. Lymfeknuderne vokser dog ofte hele tiden. Man skal først behandles for CLL, når man får generende symptomer. Tilstanden kan ikke helbredes, og de fleste mennesker med CLL dør som følge af infektion.
Kan man komme af med leukæmi?
Akut leukæmi kan i mange tilfælde helbredes med kraftig kemoterapi eventuelt i kombination med biologisk målrettede lægemidler eller ledsaget af en knoglemarvstransplantation.
Hvad er kronisk leukæmi?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en kræftsygdom, der opstår i stamceller i knoglemarven, som danner blod. Sygdommen rammer udviklingen af en undergruppe af de hvide blodceller, der hedder B-lymfocytter, som har betydning for immunforsvaret.
Er kronisk leukæmi farligt?
Hos nogle patienter vil kronisk leukæmi blive opdaget tilfældigt, hvis den ikke forudgående har givet symptomer. At sygdommen er kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen livslangt – medmindre man gennemgår en knoglemarvstransplantation, som er den eneste behandling, der kan helbrede sygdommen.
Treatment Options for Chronic Lymphocytic Leukemia (CLL)
Kan kronisk leukæmi behandles?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan ikke helbredes, men behandlingen fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen. De fleste behandlinger for CLL foregår ambulant eller i daghospital. Langt de fleste patienter kan således fortsætte med deres daglige aktiviteter eller arbejde under behandlingen.
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Er kronisk leukæmi arveligt?
Sygdommen er normalt ikke arvelig, men sjældent ser man flere tilfælde i samme familie. I sidstnævnte tilfælde vil nære slægtninge have en ganske lille øget risiko for at få sygdommen.
Er CLL en kritisk sygdom?
Typisk er CLL undtaget fra listen over kritiske sygdomme, fordi den i mange tilfælde er symptomfri og ikke kræver behandling. Det vil sige, at man ikke er dækket af forsikringen, hvis man bliver ramt af CLL, som ikke er behandlingskrævende.
Hvad får man leukæmi af?
Årsagen til leukæmi er langt oftest ukendt, Kun hos ganske få procent kan der påvises en årsagssammenhæng. Det kan være stråling, nogle erhverv med kemiske stoffer eller tidligere kræftbehandling (terapi-udløst leukæmi). Der kan være medfødte genforandringer som disponerer til leukæmi, men det er yderst sjældent.
Hvad gør leukæmi ved kroppen?
Fælles for alle leukæmierne er, at der kan være symptomer på blodmangel - også kaldet anæmi. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen. Når man har dårlig knoglemarvsfunktion på grund af leukæmi, så bliver der ikke produceret nok røde blodlegemer, og det fører til blodmangel.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Hvad er tegn på leukæmi?
Træthed, feber, blå mærker og gentagne infektioner kan være symptomer på akut leukæmi. Der går sjældent mere end et par uger, før man er nødt til at gå til læge pga. symptomerne. Derfor kaldes det akut leukæmi.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.
Hvem får kronisk myeloid leukæmi?
Hvorfor får man kronisk myeloid leukæmi (CML)?
Men rygning øger risikoen. Stråling, opløsningsmidlet benzen, nedsat immunforsvar, inflammatoriske tarmsygdomme, overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CML.
Hvordan bliver man testet for leukæmi?
Blodprøven vil vise, om der er:
Knoglemarven producerer kroppens blodceller. Du får som regel taget en prøve fra knoglemarven med en nål stukket ind i knoglemarven i bageste hoftebenskam. Prøven tages i lokalbedøvelse. Blodcellerne bliver derefter undersøgt i mikroskop.
Kan man se leukæmi i blodet?
Blodprøver. Akut leukæmi kan præsentere sig indenfor et relativt bredt klinisk spektrum, men langt de fleste vil have anæmi samt recidiverende blødnings- og/eller infektionstendens, hvilket bør give anledning til blodprøvetagning: Hæmatologiske prøver: Hb, leukocyt- og differentialtælling, trombocyttal, B12, folat.
Kan man få erstatning for kronisk sygdom?
Erstatning ved kritisk sygdom
Du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til. Du kan for eksempel bruge pengene til at behandle din sygdom, indfri gæld, tage på rekreation eller indrette dit hjem efter sygdommens art. Det er helt op til dig. Der er forskel fra selskab til selskab på, hvilke sygdomme, der er forsikret.
Hvad er den mest skånsomme kræftbehandling?
Strålebehandling er også blevet mere præcis
Det betyder, at moderne strålebehandling både er blevet mere skånsom og mere effektiv end tidligere. Den har naturligvis også har potentiale for yderligere forbedring, ikke mindst når den kombineres med andre behandlingsformer.
Hvilke sygdomme giver forhøjet leukocytter?
- Infektioner (f. eks. lungebetændelse, urinvejsinfektioner, blodforgiftning)
- Inflammationer (f. eks. Crohns sygdom, colitis ulcerosa)
- Behandling med binyrebarkhormon eller lithium.
- Forgiftninger (f. eks. med kviksølv, bly, kulilte)
- Visse kræftsygdomme.
Hvilke kræftformer giver nattesved?
Nattesved kan være et symptom på alvorlige sygdomme som fx blod- og lymfekræft. Her ledsages de natlige hedeture ofte af hudkløe, hævede underarme og lymfeknuder eller en opsvulmet lyske. Er det tilfældet, bør du straks søge læge.