Domstolene i Danmark har tre instanser: Byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret. Almindelige borgere kan være med til at dømme i straffesager som domsmænd eller nævninge, afhængigt af sagens karakter. Danmark har 24 byretter fordelt over hele landet.
Hvordan er den danske domstol opbygget?
Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, 24 byretter og to specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.
Hvordan er Danmarks Domstole organiseret?
Danmarks Domstole består af 24 byretter, de overordnede retter, en række øvrige retter, råd og nævn samt en styrelse. Dertil kommer domstolene på Færøerne og Grønland. Organisationsdiagram over Danmarks Domstole.
Hvad er domstolene?
Domstolene er den dømmende magt i Danmark. De afgør, om personer har overtrådt landets love, og afgør uoverensstemmelser mellem to parter i civile sager. Alle har ret til en retfærdig rettergang. Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Hvad består EU-Domstolen af?
EU-Domstolen har til opgave at værne om lov og ret ved fortolkning og anvendelse af EU-retten. Domstolen blev oprettet i 1952, og den har hjemsted i Luxembourg. Domstolen består af 27 dommere - en fra hver medlemsstat - og 11 generaladvokater.
Retssystemets struktur: Lynkursus regering og politik #19
Hvordan fungere EU's domstol?
EU-Domstolen er inddelt i 2 organer: Domstolen, som tager sig af anmodninger om præjudicielle afgørelser fra nationale domstole, visse annullationssøgsmål og appelsager. Retten, som træffer afgørelse i annullationssøgsmål indbragt af enkeltpersoner, virksomheder og i visse tilfælde EU-landes regeringer.
Hvad er forskellen på EU-retten og EU-Domstolen?
Domstolen er EU's dømmende magt og har det sidste ord i spørgsmål om, hvordan medlemslandene skal fortolke EU-retten – altså EU's traktater og EU-lovgivning. EU-Domstolen arbejder med forskellige typer søgsmål. Domstolen skal sikre, at EU's medlemslande overholder, fortolker og anvender EU-retten på samme måde.
Hvad hedder de tre Domstole?
Det danske retssystem er bygget op omkring tre grundlæggende domstole (instanser). Disse domstole er: byretten, landsretten og Højesteret. I denne artikel forklarer vi, hvad der karakteriserer de tre domstole hver især, og hvilke retssager de tager sig af.
Hvem er domstolene underlagt?
Rammer for domstolenes afgørelser
Domstolene er derfor også underlagt bindinger. I grundloven er det slået fast, at dommerne alene har at rette sig efter loven . Loven er fastsat af den lovgivende magt, og domstolene skal rette sig efter denne.
Hvem styrer domstolene?
Bestyrelsen bestemmer også, hvordan domstolenes bevilling skal fordeles på de opgaver, som domstolene skal løse. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør, der ansættes af bestyrelsen. Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være med i bestyrelsen.
Hvad er domstolsreformen?
Domstolsreformen er en reform af det danske retsvæsen fra 2007. Den mest omfattende ændring siden Retsplejelovens ikrafttræden i 1919. Reformen består af tre dele: retskreds-, indholds-, og tinglysningsreformen. Retskredsreformen medfører, at de tidligere 82 byretskredse blev sammenlagt til 24 retskredse.
Hvad er den højeste domstol i Danmark?
Højesteret er Danmarks øverste domstol og fungerer som appeldomstol.
Hvem er med i retten?
Der vil altid være en eller flere tiltalte, og som oftest har den eller de tiltalte en forsvarsadvokat. Der vil endvidere være en eller flere dommere og en anklager til stede. I nogle sager vil der også være en bistandsadvokat, som er advokat for offeret i sagen.
Hvad er 3 instans?
Domstolene i Danmark har 3 instanser: byret, landsret og Højesteret.
Er en domstol en myndighed?
Danmarks Domstole udøver landets dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration.
Kan man anke alle domme?
Normalt kan en dom fra byretten ankes til landsretten, men der findes nogle undtagelser hertil – en af dem er forbuddet mod grundløs anke. Udgangspunktet er, at en dom fra byretten kan ankes til landsretten.
Kan man læse afsagte domme?
a., at man i både straffesager og civile sager har mulighed for at gennemse en doms konklusion, hvis man anmoder om det. Det skal man gøre ved at henvende sig til retten inden en uge efter, at dommen er afsagt. Derudover kan man få udleveret kopi af domme, kendelser og beslutninger om sagsomkostninger i civile sager.
Hvem vælger dommerne i Danmark?
Dommere udnævnes af kongen efter indstilling fra justitsministeren. Det er således justitsministeren, der har kompetencen til og det parlamen- tariske ansvar for udnævnelse af dommere.
Hvad står der i grundloven?
Danmarks forfatning
Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Er Sø og Handelsretten en domstol?
Sø- og Handelsretten er en domstol i København der behandler handelssager og søsager samt visse immaterielretlige sager, hvor domstolens kompetence er landsdækkende.
Hvem har den lovgivende magt?
I Danmark er den lovgivende magt placeret hos Folketinget. I Storbritannien er den lovgivende magt hos Parlamentet og i USA Kongressen. I parlamentariske systemer er den lovgivende magt overordnet den udøvende magt, idet den lovgivende magt har myndighed til at hhv. ind-og afsætte den udøvende magt.
Hvad hed EU tidligere?
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der blev grundlagt i 1951, er det første skridt i retning af at sikre varig fred. I 1957 opretter man med Romtraktaten Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), og indleder en ny æra med et stadig tættere samarbejde i Europa.
Er EU-retten over grundloven?
Skulle der opstå konflikt mellem EU's lovgivning og den danske lovgivning, står EU-loven over den danske. EU's lovgivning har nemlig forrang i medlemslandene. Det har EU-Domstolen besluttet.
Hvem bestemmer hvad i EU?
Det politiske lederskab kommer fra et team af 27 kommissærer (en fra hvert EU-land) – der ledes af Kommissionens formand , som bestemmer, hvem der har ansvaret for de enkelte politikområder.