Hvordan finder jeg et familiemedlem?

Mange slægtsforskere starter deres søgning i kommunens borgerservice. Hvis du i forvejen kan identificere en person, kan du få oplyst vedkommendes aktuelle bopælsadresse fra CPR, med mindre den er beskyttet. Du kan også få oplyst, hvorvidt vedkommende er død og hvornår.

Hvordan finder jeg mit familietræ?

Begynd din slægtsforskning på internettet

Disse oplysninger vil man typisk finde i kirkebøger og folketællinger. Du kan finde mange af de grundlæggende oplysninger på internettet. Rigsarkivet stiller kirkebøger og folketællinger til rådighed på Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database.

Hvordan finder man personer i kirkebøger?

Hvordan søger man oplysninger i Rigsarkivet?

Retten til indsigt i egne oplysninger er gennemført af Folketinget via en ændring af arkivloven, som trådte i kraft 1. januar 2021. Adgang til egne oplysninger foregår via bestilling på Rigsarkivets hjemmeside. Du kan bestille oplysninger om dig selv lige her.

Kan man søge i folketællinger?

Folketællinger indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Hvis formålet er slægtsforskning, kan du få særlig tilladelse til at se folketællingerne 1950-1970. Tilladelsen kan søges på Rigsarkivets læsesal i København. Ansøgningen behandles med det samme.

Vores Nye Familiemedlem!

Er kirkebøger offentlige?

Kirkebøgerne er en del af den offentlige administration, og derfor afleveres originalerne landsarkiverne. Ældre kirkebøger findes mange steder i kopi.

Hvornår stoppede folketællinger i Danmark?

Den første folketælling i Danmark fandt sted i 1787. I 1970 blev den sidste folketælling registreret i Danmark.

Hvordan finder man efterkommere?

Hvordan finder jeg oplysninger om min slægt på internettet? Rigsarkivet har digitaliseret de fleste kirkebøger, folketællinger og lægdsruller. Dem finder du gratis via Rigsarkivets egen hjemmeside. Her kan du også bestille arkivalier til brug på Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.

Hvordan finder man sine bedsteforældre?

Alle kan komme på Rigsarkivets læsesale og søge i arkivalierne. Rigsarkivet har læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa. Mange leder efter deres forfædre, nogle interesserer sig for deres egns historie og andre igen arbejder på et historisk forskningsprojekt eller er ved at skrive en eksamensopgave.

Kan man besøge Rigsarkivet?

Husk sundhedskort og billede-ID

Alle besøgende på Rigsarkivets læsesale skal registreres elektronisk. For at blive oprettet som bruger af Rigsarkivets læsesale, skal du medbringe billede-ID og sundhedskort. Herefter skal du registrere dit besøg med dit sundhedskort, hver gang du besøger en læsesal.

Hvor kan jeg finde mit stamtræ?

Et godt sted at starte er Dansk Demografisk Database. Her skal du kigge i både folketællinger og kirkebøger. Folketællingerne går helt tilbage til 1787 og giver oplysninger om alle beboere i hustanden - hvad de hedder, hvor gamle de er, deres civilstatus og hvilken rolle de havde i familien og samfundet.

Hvor stammer min familie fra?

Det kan man få i et af Rigsarkivets mange tilbud, Dansk Demografisk Database, hvor du blandt andet kan søge i kirkebøger og folketællinger. Prøv at starte med folketællingerne, hvor din slægtning måske er registreret med navn, erhverv, fødested og civilstand.

Hvem har boet i huset før mig?

Rigsarkivets database gør det muligt at se, hvem der har boet i din bolig før dig. Gå på opdagelse i din – eller en anden – boligs historie med Rigsarkivets database Arkivalieronline. Her kan du se danske folketællinger fra 1787 til 1940.

Er Family Search gratis?

Danish Family Search er en dansksproget gratis webside hvor man kan finde sine danske aner. Der er mulighed for at søge i danske kirkebøger og folketællinger.

Er My Heritage gratis?

Tilmelding til MyHeritage er helt gratis og giver dig mulighed for at opbygge din egen familieside. Basis-sider er gratis at oprette. Med din basis-familieside kan du tilføje op til 250 personer i det eller de slægtstræer, du bygger.

Hvordan kommer jeg ind i kirkebøgerne?

Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/5. Her kan du læse alle kirkebøger frem til 1960 (og for døde frem til 1969) (hvis bøgerne er afleveret til Rigsarkivet). Bemærk, at du hos Rigsarkivet kan se de nye farveskanninger af kirkebøgerne fra 1812-1891.

Er bedsteforældre nærmeste familie?

Mange betegner nok deres søskende som nærmeste familie. Dog hører søskende, venner, kusiner, bedsteforældre m.m. ikke under ”nærmeste familie”, i den forstand at de er lovmæssigt forpligtet til at betale tillægsboafgift.

Hvor mange tipoldeforældre har et menneske?

række skrives de 16 tipoldeforældre (farfars farfar osv). Herefter kan man, hvis pladsen tillader, fortsætte med de 32 tiptipoldeforældre (benævnes også tip2-oldeforældre) og så videre.

Hvad skal jeg give mine bedsteforældre?

Hvordan finder man ud af hvor en person er begravet?

Alt tyder på, at de danske kirkegårde er klar til at tilbyde brugerne nye digitale muligheder via eksempelvis findgravsted.dk. Den nyeste opdatering gør det muligt at få vist de offentlige billeder, der er knyttet til det enkelte gravsted – i det omfang kirkegården ønsker det.

Hvad koster en slægtsforskning?

Det koster 416 kroner pr. time (2023) at få hjælp til slægtsforskning hos Folkeregisteret.

Hvornår blev mine forældre gift?

Hvis det drejer sig om dine nærmeste forfædre, findes der måske en dåbsattest eller en vielsesattest et sted i familiens gemmer. På dåbsattesten får du både oplysninger om personens forældre og om fødestedet, mens vielsesattesten som regel vil oplyse om parrets fødesteder og -datoer.

Hvordan foregik folketælling?

Det foregik ved, at en optæller gik fra hus til hus eller fra gård til gård og noterede de folk, der boede der. Det varierer, hvilke oplysninger der blev noteret i de forskellige år, men informationerne navn, alder (eller fødselsdato), stilling i husstanden og erhverv blev altid noteret.

Hvor mange folketællinger er der i Danmark?

Der er afholdt landsdækkende folketællinger i Kongeriget Danmark i 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970.

Hvilke år var der folketællinger?

De første to folketællinger blev foretaget i 1787 og 1801, og herefter er der et spring til 1834, hvorefter der er foretaget regelmæssige folketællinger med 5-10 års mellemrum. Den sidst offentliggjorte folketælling er fra 1940.