På borger.dk kan du søge information om en persons nuværende adresse. Du kan få aktuelle oplysninger om andre personer fra CPR f. eks. navne- og adresseoplysninger.
Hvordan finder man oplysninger om personer?
Fra CPR-registret kan du få oplysninger om personens seneste navn, adresse og stilling samt om vedkommende er død eller forsvundet. Bemærk, at opslag i CPR-registret kun kan foretages for personer, der har levet og boet i Danmark efter 1968.
Hvordan finder man nogen adresse?
Du skal selv henvende dig hos din kommune, hvis du vil vide, om andre personer er registreret på din adresse. Du kan enten lave en digital beboerforespørgsel eller henvende dig i Borgerservice. Det koster som regel et mindre gebyr. Derudover skal du kunne dokumentere, at du er ejer af boligen.
Hvor finder jeg oplysninger om mig selv?
I CPR registerindsigt kan du se, hvilke oplysninger der er registreret om dig i Det Centrale Personregister (CPR). Alle, der er registrerede i CPR, har ret til gratis at få en registerindsigt.
Kan jeg se hvad politiet ved om mig?
Hvis du ønsker at få indsigt i, om politiet behandler oplysninger om dig, skal du rette henvendelse til den enkelte politikreds eller Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed. Adgangen til indsigt reguleres af retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven.
Expert Private Investigator Shares Tips On Finding People's Deep Secrets
Hvad må man ikke sige til politiet?
Du har altid pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, og du risikerer bøde eller anholdelse, hvis du ikke oplyser dette. Du har dog aldrig pligt til at oplyse politiet om andre oplysninger: heller ikke cpr-nr., eller telefonnummer m.v.
Hvem kan søge om aktindsigt?
Alle har ret til at søge om aktindsigt uanset statsborgerskab, bopæl og som udgangspunkt også alder og mental tilstand. Der er heller ingen krav om, at du skal begrunde din anmodning om aktindsigt, og du behøver ikke selv at være involveret i sagen. Som part i sagen vil du dog ofte kunne få flere oplysninger.
Kan man finde en person via CPR?
Hvem har adgang til oplysninger fra CPR? En række af de oplysninger, som er registreret i CPR, kan både private og virksomheder få adgang til. Der er tale om de samme oplysninger, som enhver person kan få oplyst om en anden person ved henvendelse til en kommune, fx navn og adresse.
Kan man komme ind på Rigsarkivet?
Retten til indsigt i egne oplysninger er gennemført af Folketinget via en ændring af arkivloven, som trådte i kraft 1. januar 2021. Adgang til egne oplysninger foregår via bestilling på Rigsarkivets hjemmeside. Du kan bestille oplysninger om dig selv lige her.
Hvad står der i Rigsarkivet om mig?
- Dit daværende navn og bopæl. Hvad hed du på tidspunktet for sagen? Hvor boede du på tidspunktet for sagen?
- Tidspunkt og myndighed. Hvornår blev sagen behandlet? ...
- Journalnummer eller andet. Har du et journalnummer på sagen eller andre oplysninger, som kan hjælpe os med at søge efter sagen?
Kan man se hvem der har søgt på en krak?
På Krak modtager vi data om på personer fra teleselskaberne og derfor kan det ske at du ikke kan finde den person du søger efter.
Hvad gør man når man ingen adresse har?
Meld til kommunen, at du er uden fast bopæl. Registrér løbende og bevis, at du er i kommunen, men ikke bor fast et sted. Informér de steder, hvorfra du modtager post, om din pågældende situation.
Kan udlejer se hvem der bor på adressen?
Kommunen har pligt til at sikre korrekt registrering i CPR-registret og har derfor ret til at indhente oplysninger hos ejer eller udlejer om, hvem der opholder sig på en specifik adresse.
Kan man se hvor man har boet?
Sådan tjekker du, hvilke adresser du har haft som bopæl
Gå ind på ”Registerindsigt” i Det Centrale Personregister (CPR) Klik på ”Log på” og log på med dit NemID. Fold ”Adresse (tidligere)” ud.
Hvilke typer af oplysninger er personoplysninger?
- Race eller etnisk oprindelse.
- Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning.
- Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.
- Genetiske eller biometriske data - med det formål entydigt at identificere en fysisk person.
- Helbredsoplysninger.
- Seksuelle forhold eller seksuelle orientering
Er personnummer og CPR det samme?
Et CPR-nummer er en kombination af tal, som bruges til at identificere en person. Forkortelsen CPR dækker over “Det Centrale Personregister”. Derfor kaldes et CPR-nummer ofte for et “personnummer”. Et CPR-nummer er unikt, og der findes derfor ikke to CPR-numre som er ens.
Hvordan finder jeg en person i Rigsarkivet?
Du kan søge efter arkivalier og finde oplysninger om, hvem der har skabt dem, og hvad arkivalierne overordnet indeholder. Hvis arkivalierne ikke er tilgængelige online via Arkivalieronline, kan du bestille dem til brug på en af vores læsesale.
Hvordan finder jeg min familie?
Hvordan finder jeg oplysninger om min slægt på internettet? Rigsarkivet har digitaliseret de fleste kirkebøger, folketællinger og lægdsruller. Dem finder du gratis via Rigsarkivets egen hjemmeside. Her kan du også bestille arkivalier til brug på Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Hvordan finder man personer i kirkebøger?
- Gå til de skannede kirkebøger på Arkivalieronline.
- Vælg sogn.
- Benyt 'Enesteministerialbog'.
- Kirkebogen er ført kronologisk som begivenhederne fandt sted. ...
- Man finder som udgangspunkt indførsler om fødte, konfirmerede (fra 1736), viede og døde.
Hvad sker der hvis nogen får mit CPR-nummer?
Hvis kriminelle får fat i de rette informationer, fx CPR-nummer eller MitID-oplysninger, så er det nemt at oprette låne- eller abonnementsaftaler eller få adgang til følsomme personoplysninger som fx helbredsoplysninger. Disse oplysninger kan bruges til misbrug med forskellige typer af konsekvenser for ofrene.
Er CPR-nummer offentligt?
Selvom CPR-numre ikke bliver betragtet som følsomme personoplysninger af Datatilsynet, og ikke bør kunne bruges til andet end at slå op i et it-system med, så er det forbudt at offentliggøre dem.
Er CPR personfølsom data?
Personnummer (CPR-nummer) er en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, vil være en vurdering af, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab, jf.
Hvad koster det at søge aktindsigt?
Hvad koster det at få aktindsigt? Det er gratis første gang, du beder om aktindsigt i din journal. Herefter kan sygehuset eller andre sundhedspersoner opkræve et gebyr, hvis du ønsker yderligere kopier af din journal.
Kan man få aktindsigt i en anonym anmeldelse?
”En myndighed kan i udgangspunktet ikke hemmeligholde et navn på en anmelder eller andre der giver oplysninger til en sag. Det er vigtigt at den borger der er part i sagen, kan få oplyst hvor myndigheden har sine oplysninger fra.
Hvad koster en aktindsigt?
Der kan ikke kræves betaling for aktindsigt i elektronisk form, når der er tale om mindre end 100 sider. Hvis elektronisk aktindsigt omfatter mere end 100 sider, kan myndigheden kræve 100 kr. men ikke mere uanset hvor mange sider, der er tale om.