En kronik skal helst baseres på viden og stillingtagen indenfor emnet. Forfatteren perspektiverer og problematiserer emnet. Emnet undersøges i detaljer og fra flere vinkler. Forfatteren begrunder og argumenterer for og imod, og forskellige løsninger bliver undersøgt.
Hvordan ser en kronik ud?
En kronik er en lang tekst i et medie, ofte en avis, hvor du uddyber et emne, du har et særligt kendskab til. Her kan du diskutere emnet grundigt, sammenligne forskellige synspunkter og søge efter sandheden, før du kommer til sin konklusion.
Hvad skal der være i en kronik?
I en kronik forholder man sig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik af, hvordan disse synspunkter udtrykkes, og (2) en diskussion af det pågældende emne.
Hvad kendetegner en kronik?
En kronik er en længere artikel, ofte af en ganske bestemt længde, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere. En kronik kan være skrevet af forskere, eksperter, aktører eller praktikere inden for et bestemt område.
Hvordan er en kronik bygget op?
De fremstillingsformer, der er i spil i en kronik, er typisk en redegørelse, argumentation, karakteristik og diskussion. Derudover tilføjer man en indledning og en konklusion. Redegørelsen er ligesom et kort referat eller opsummering over de vigtigste punkter, hvor du skal formidle teksten, så læseren kan forstå det.
Kriterier for bedømmelse af kronik
Hvordan laver man en god kronik?
En kronik skal helst baseres på viden og stillingtagen indenfor emnet. Forfatteren perspektiverer og problematiserer emnet. Emnet undersøges i detaljer og fra flere vinkler. Forfatteren begrunder og argumenterer for og imod, og forskellige løsninger bliver undersøgt.
Er der billeder i en kronik?
Den har tit sin bestemte plads i avisen. Fylder som regel ½-4 A4- sider. Der er af og til billeder til. En kronik kan ligne en artikel, men er ofte subjektiv.
Hvor lang er en kronik?
Hvis du skriver en kronik til en bestemt avis, skal du tjekke, hvor mange anslag din kronik må have. Det er mest almindeligt, at kronikken ikke må være længere end 7500 anslag inkl. mellemrum. Reglerne kan ofte findes på avisens hjemmeside.
Hvordan skriver man en indledning til en kronik?
- på en fængende måde præsenteres emnet, og læseren skal blive interesseret i at læse videre.
- peger frem mod diskussionen – og dermed skabe sammenhæng i kronikken. ...
- præsenter teksten (forfatter, titel, udgivelsessted og -tidspunkt).
Hvordan skriver man en analyse af en kronik?
- Præsentér artiklen. Hvad hedder artiklen? Hvem er afsenderen? ( ...
- Analyse af indholdet. Hvem er modtageren? ...
- Analyse af formen. Hvad er artiklens synvinkel på emnet? ...
- Vurdering. Hvilket budskab bringer artiklen?
Hvad er kronikkens synspunkter?
I kronikken skal du belyse og analysere en argumenterende tekst samt diskutere den problemstilling, teksten tager op. Opgaven kommer derfor til at bestå af tre hoveddele: En redegørelse for tekstens synspunkter. En karakteristik af tekstens argumentationsform.
Hvad er forskellen på kronik og essay?
Hvad er forskellen på en kronik og et essay? I en kronik skal du redegøre og diskutere (og være 100% objektiv), i et essay skal du komme med dine egne holdninger/erfaringer til emnet (og derfor være subjektiv). Det er godt nok i et powerpoint, men det giver præcise forklaringer.
Er en kronik objektiv?
I kronikken gengiver du andres synspunkter, analyserer argumentationen bag synspunkterne og diskuterer disse synspunkter på en nuanceret måde. Kronikken skal skrives i en objektiv stil og tone, og først i diskussionsdelen må du komme mere på banen med dine holdninger til emnet.
Hvorfor skriver man en kronik?
Kronikformen bruges til danskfaglige emner. Det vigtigste formål med kronikken er at vise, at du kan argumentere for flere synspunkter på en neutral måde.
Hvordan skriver man en kronik HTX?
- Trin 1: Læs opgaveformuleringen.
- Trin 2: Undersøg teksterne og find din vinkel.
- Trin 3: Skriv hoveddelen.
- Trin 4: Overskrifter og manchet.
- Trin 5: Skriv metatekst.
- Trin 6: Korrektur og redigering.
Hvordan ser en god indledning ud?
En god indledning skal gøre tre ting: Vække interesse for opgaven, så din læser får lyst til at læse den. Præsentere dit emne og din vinkel, så din læser får en idé om, hvad din opgave kommer til at handle om. Præsentere teksterne, som du skriver om i opgaven.
Hvad skal der stå i min indledning?
Indledningen introducerer læseren til dit opgaveemne og din behandling af det. Den er vigtig, fordi det er her, din læsers forventninger til opgaven skabes. Vær tydelig og informativ i indledningen. Her introducerer du til det problem, du tager fat på i opgaven, og hvordan du vil løse det.
Hvad skal der stå i en indledning?
- Stil et spørgsmål.
- Indled med et citat.
- Fortæl noget opsigtsvækkende.
- Gør brug af en analogi eller metafor.
- Giv din læser et løfte.
- Fremhæv et specifikt problem og afslut med en løsning.
Hvem kan skrive en kronik?
Kronikker skrives oftest af uafhængige personer eller løst tilknyttede medarbejdere. Spektret af emner er meget bredt, om end hovedvægten ligger på kultur, politik og videnskab. Blandt danske skribenter, debattører o.a., som har dyrket kronikken som genre, er Georg Brandes, Johannes V.
Hvordan ser et læserbrev ud?
Et læserbrev har ofte en lidt provokerende overskrift, der samler de meninger man vil have frem, og som fanger læserens interesse. I et læserbrev prøver afsenderen at overbevise andre om, at dennes meninger er rigtige og vigtige. Derfor begrunder afsenderen sine meninger med skarpe meninger og har gode argumenter.
Hvad er et læserbrev eksempel?
Et læserbrev er en kort, præcis måde konkret at udtrykke en holdning. Det har som regel også en skarp overskrift, der udtrykker emnet og holdningen til emnet. Kravene til læserbrevets længde varierer fra avis til avis. Typisk ligger det på omkring 100-200 ord.
Hvad gør billeder ved en tekst?
Når man bruger billedsprog, farves teksten – der tillægges altså en stemning, illustration eller billeder til sproget. Det er med til at appellere til vores sanser, følelser og forståelse af det budskab, som billedsprog kan bære. Billedsprog er et sprogligt virkemiddel, som især bruges i litterære tekster.
Hvordan får jeg tekst på mine billeder?
- Klik på det billede, du vil føje en billedtekst til.
- Klik på Referencer > Indsæt billedtekst.
- Hvis du vil bruge standardnavnet (Figur), skal du skrive din billedtekst i feltet Billedtekst .
Hvilken effekt har billeder?
- Billeder gør det usynlige synligt. At visualisere er at gøre det abstrakte håndgribeligt og synligt - og dermed lettere at kommunikere. ...
- Et fælles verdensbillede. ...
- Konkretisering. ...
- Enkelhed. ...
- Visuelle notater. ...
- Billeder får os til at se helheder. ...
- Billeder anerkender følelser. ...
- En metaforisk platform.
Hvad betyder kronikøren?
(fra fr. chroniqueur; afl. af Kronik) person, der skriver kronikker.