Kongen afgav magt Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvordan fik Danmark sin grundlov?
20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven.
Hvilken betydning har grundloven for os i dag?
Grundloven er grundlaget for det demokrati, vi har i dag. Man kan sige, at det er ”loven over alle love”. Grundloven gælder for alle og stiller os lige for loven. Det vil sige, at loven skal behandle os ens.
Hvor mange grundlove har vi i Danmark?
Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.
Hvornår skrives Danmarks første grundlov og hvad er grundloven?
Den 5. oktober 1848 blev Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt. Den bestod af 152 medlemmer, der skrev og vedtog Danmarks første grundlov – junigrundloven. Junigrundloven havde 100 paragraffer.
Dit Demokrati | Sådan fik vi grundloven
Hvad er formålet med grundloven?
Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstiller nogle overordnede spilleregler for vores samfund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.” Grundloven fastlægger blandt andet magtens tredeling mellem Folketinget, regeringen og domstolene samt borgernes rettigheder og pligter.
Hvornår blev grundloven lavet og hvorfor?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvornår blev den danske grundlov sidst lavet om?
Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvor er den originale grundlov?
Også det eneste originaleksemplar af grundloven fra 1866 er blevet fjernet fra Folketingets synlige montre for fremover at blive opbevaret under lås og slå i Rigsarkivet.
Hvornår fik mænd stemmeret i Danmark?
Valgret i grundloven af 1849
Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs.
Hvem opfandt grundloven?
Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Hvem bestemmer i grundloven?
Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. Kommentar: Grundloven giver regenten magt til at udnævne statsministeren og de øvrige ministre. Regenten kan også bestemme, hvor mange ministre der skal være, og hvad de skal lave.
Hvem indførte demokrati i Danmark?
Indførelsen af folkestyre
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) Danmarks første grundlov.
Hvem kan ændre grundloven?
Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.
Er der demokrati i Danmark?
Regenten har ikke nogen selvstændig magt – kongen eller dronningens magt er kun formel. Landet styres af en regering, som Folketinget har accepteret. Danmark er med andre ord et demokrati.
Hvilken form for demokrati har vi i Danmark?
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det vil sige, at det ikke er borgerne selv, men derimod repræsentanter valgt af borgerne, der træffer de politiske beslutninger. Folketinget er sammensat af 179 folketingsmedlemmer, der stemmer love igennem på vælgernes vegne.
Hvor mange gange er grundloven blevet ændret og hvorfor?
Ændringer af Grundloven
Den er fra 1849, men er ændret nogle gange siden: 1866: Kongen og de største godsejere får ret til flest pladser i Landstinget, der var det ene af Folketingets to kamre. 1915: Kvinder og tjenestefolk får stemmeret. 1920: Sønderjylland bliver tilbageført til Danmark.
Hvornår kom den første grundlovsdag?
Af Rigsarkivet/Rigsarkivet. Grundlovsdag den 5. juni er årsdagen for ikrafttrædelsen af den første danske grundlov, Junigrundloven af 1849, og for de senere grundlove fra 1915 og 1953. Grundlovsdag er en national mærkedag og markeres blandt andet med politiske møder rundt om i landet.
Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvorfor blev grundloven ændret i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvornår blev der indført demokrati i Danmark?
Danmark ændrede sig markant i 1800-tallet. Kongeloven og enevælden blev i 1849 afløst af grundloven og på sigt demokrati.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvad havde vi før grundloven?
Hvad var baggrunden for den første grundlov? Før Danmark fik sin første grundlov i 1849 var magten samlet ét sted: hos kongen. Danmark havde siden 1660 haft en enevældig konge, hvis magt, i hvert fald formelt set, var uindskrænket. Her var der ingen adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Hvordan blev demokratiet indført i Danmark?
Danmarks første skridt mod demokrati var i 1834, hvor de rådgivende stænderforsamlinger blev indført. Det var et sted, hvor repræsentanter for de forskellige grupper i samfundet kunne diskutere politik. De var uden direkte indflydelse, og kongen var stadig enevældig.
Hvem kunne stemme da grundloven blev indført?
Set med samtidens øjne var 1849-grundloven ret fri og lempelig i forhold til, hvem der kunne stemme. Det var dog alligevel kun en meget begrænset del af befolkningen, der fik lov til at stemme. Valgretsalderen var 30 år og herudover talte man om de 7 F'er, som ikke fik valgret i 1849: Fruentimmere: Kvinder.