Øer har en afskrækkende effekt, man er omgivet af vand og kan ikke undslippe, og det var netop formålet, da man tvangsanbragte "kriminelle eller moralsk åndssvage" mænd og kvinder på henholdsvis Livø og Sprogø.
Hvorfor må man ikke køre ind på Sprogø?
Øen har været brugt som fæstningsanlæg, har en fredet natur og har været hjem for en række "utilpassede" piger.
Kan man bo på Sprogø?
Sprogø er i dag ubeboet, men der er begrænset adgang til øen for turister på guidede ture, som bliver arrangeret af Korsør Turistbureau og Nyborg Turistbureau.
Hvorfor kom pigerne på Sprogø?
Da kvinderne, der var anbragt på Sprogø, generelt blev anset for at være uhelbredelige, var det hovedfunktionen for anstalten på Sprogø, at den først og fremmest skulle virke afskrækkende på det omgivende samfund.
Kan man besøge pigehjemmet på Sprogø?
Pigehjemmet på Sprogø er fra 1923-1961, og var en anstalt for "Moralsk defekte" kvinder. Der er ikke adgang til pigehjemmet den dag i dag.
Journal 5305: Karoline blev anbragt på pigehjemmet på Sprogø
Hvor mange blev steriliseret på Sprogø?
Af de 160 kvinder, som overlæge Wildenskovs optegnelser dækker, blev de 86 steriliseret. I 1929 fik Danmark den første lov, der gav adgang til sterilisation af åndssvage og handicappede, der var anbragt under forsorg. Der var tale om frivillig sterilisation, men der var ikke krav om skriftligt samtykke fra patienten.
Er Journal 64 optaget på Sprogø?
Sprogø ved Storebæltsbroen har en absolut nøglerolle i JOURNAL 64. En central del af filmens handling foregår på det historiske (og berygtede) pigehjem på Sprogø, og det er lykkes at placere en del af filmens optagelser on location på Sprogø takket være et tæt samarbejde med FilmFyn og Sund & Bælt.
Hvem var overlæge på Sprogø?
Hjernen bag ø-anstalten på Sprogø var Christian Keller, der var overlæge ved De Kellerske Aandssvageanstalter i Brejning i Jylland.
Hvem ejer Sprogø?
I dag er det A/S Storebælt, der ejer Sprogø, men både øen og kvindehjemmet er fredet. Indvendigt er der dog ikke mange spor efter den gamle anstalt: Gymnastiksalen er blevet konferencelokale, pigeværelserne erstattet af kontorer, og der er bygget flere ferielejligheder i de gamle bygninger.
Hvad er Sprogø kendt for?
Sprogø er uden tvivl én af Danmarks bedst kendte små øer. Mange historier og myter knyttes til den lille ø, der i årtusinder har udgjort en mellemstation for sejlads imellem landsdelene, og som i dag udgør forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Øen har været anvendt til beboelse, jagt og fiskeri siden ca. 4000 f.kr.
Hvad skete der med pigerne på Sprogø?
I Danmark anbragte man over en årrække 500 kvinder på Sprogø, fordi man vurderede, at de var ”letfærdige, løsagtige og/eller åndssvage”. Den første kvinde blev anbragt i 1923, den sidste flyttede fra Sprogø i 1961, og siden har de fleste af os glemt, at Sprogø engang var andet end en ø i Storebælt.
Hvor gamle var kvinderne på Sprogø?
I alt ca. 500 piger var i tidens løb anbragt der, og i gennemsnit var de anbragt i 7 år. Kvinderne havde som sådan ikke nogen diagnose, men de blev betegnet som piger, der var 'syge på moralen'. Det betød, at de som regel havde en løssluppen og uacceptabel seksualitet efter tidens normer.
Hvem var Sprogø pigerne?
Pigehjemmet på Sprogø fungerede som anstalt for "seksuelt løsagtige og moralsk defekte" kvinder. Kvinderne blev isoleret fra det omgivende samfund. Det var helt i tråd med samtidens socialhygiejniske forestillinger om at forhindre udbredelse af dårligt arvemateriale.
Hvor gammel er Sprogø?
Sprogø var fra midten af 1500-tallet og mere end 120 år frem beboet af kvægdrivende bønder. I 1569 fik øen status som nødherberg og fungerede i årene 1793-1893 som mellemstation for isbådstransporter.
Hvad ligger der på Sprogø?
Sprogø ligger i et nedbørsfattigt område i Storebælt med mange solskinstimer. Dette begunstiger en række planter med hovedudbredelse i Midt- og Østeuropa samt Asien. Der er fundet ca. 300 forskellige plantearter på den lille ø.
Hvad hedder filmen om pigerne på Sprogø?
Der bliver ikke sparet på hverken hjerter eller stjerner, når anmelderne skal vurdere Malou Reymanns nye film "Ustyrlig". Filmen får premiere torsdag. Den handler om de Kellerske Anstalter på Sprogø, hvor man fra 1923 til 1961 placerede kvinder, der afveg fra samfundets sociale normer.
Hvornår blev Livø lukket?
Da staten overtog De Kellerske Anstalter i 1959, havde holdningen til udviklingshæmmede ændret sig, og man mente, at samfundet skulle give plads til disse, så anstalten på Livø blev derfor lukket i 1961. Gennem de 50 år, anstalten eksisterede, nåede 700 mænd at blive interneret på Livø.
Er Sprogø kunstig?
fire gange, og det kunstigt skabte areal er omkranset af et stort stendige nord for jernbaneforbindelsen og et mindre areal mellem motorvejen og jernbanen. Øen fungerer i dag som forbindelsesled mellem Vestbroen og Østbroen. Der er begrænset adgang til Sprogø på guidede ture.
Hvad er et pigehjem?
De lever alene på gaden eller med familiemedlemmer, hvor vold eller misbrug er en del af hverdagen, hvorfor de ikke har nogen til at passe på eller bekymre sig om dem. De har ingen, der sørger for, at de kommer til lægen, i skole eller får mad i maven.
Hvor mange kvinder blev Tvangssteriliseret?
På kvindeanstalten blev omkring 500 kvinder anbragt i perioden 1923 til 1961. Kvinderne blev anbragt her, hvis de blev anset som svagt begavede eller ”defekte, uregerlige eller havde løssluppen moral”. Det som man også kaldte ”moralsk åndssvag”.
Hvem blev sendt til Livø?
Mænd med en intelligenskvote under 75 som lavede småkriminalitet, var arbejdssky eller seksuel aktiv blev derfor anbragt på ø-anstalten Livø. I 1911 havde "Den Kellerske Anstalt" overtaget øen Livø og etableret et sted, hvor åndssvage og kriminelle mænd blev holdt fanget.
Er Nikolaj Lie Kaas venstrehåndet?
Nikolaj Lie Kaas stryger pegefingeren langs de dybe kradsemærker i døren. - Rigtig mange højrehåndede og en venstrehåndet, siger han og peger på et enligt krads, der peger den modsatte vej. - Og der har siddet en, der hedder Eva.
Hvad hedder den nye film om Sprogø?
"'Ustyrlig' er en sindsoprivende fortælling om statens overgreb på de 'erotisk forstyrrede' kvinder, som blev anbragt på Sprogø. Instruktør Malou Reymann forløser et skamfuldt stykke danmarkshistorie til perfektion."
Hvem oprettede Sprogø?
Christian Keller oprettede to anstalter, midt i Storebælt og Limfjorden, hvor de farligste åndssvage kunne isoleres fra samfundet.