Formålet med lægdommere er at embedsmænd ikke skal få for stor magt og at enhver borger med en almindelig juridisk sans skal kunne vurdere i straffesager samt for at lade den almindelige retsfølelse få indflydelse på retten. Domsmandsordningen blev i det egentlige Danmark indført den 1. juli 1937.
Hvad skal en domsmand?
Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmænd medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger, der eventuelt skal træffes under retsmødet.
Hvor meget tjener en domsmand?
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten. Dette vederlag skal godtgøre den løn, man ikke får, når man tager fri fra arbejde for i stedet at løse en opgave for samfundet.
Kan man sige nej til at være domsmand?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvad skal en lægdommer kunne?
I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer. Tværtimod er tanken, at du med et åbent sind, sund fornuft og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, skal være med til at afgøre sagen.
Explainer - Hvad er en lægdommer?
Hvad er en domsmand opgave?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer.
Hvem kan være domsmand?
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Hvem udpeger domsmænd?
Det er Grundlisteudvalget der udtager personerne til grundilsten, hvoraf præsidenten for Østre Landsret kan udpege personer til at deltage som henholdsvis nævning og domsmand.
Hvornår bruger man domsmænd?
Byretten behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og hvis anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder. I en domsmandssag er det én juridisk dommer og to domsmænd, der fungerer som sagens dommere. De tre dommere dømmer på lige fod.
Hvor lang tid er man lægdommer?
En lægdommer vælges for en fireårig periode og medvirker i gennemsnit fire gange om året. Det er domstolenes elektroniske sagsbehandlingssystem, der udtrækker navnene på de lægdommere, der skal medvirke i de enkelte sager, og der kan godt gå lang tid, før den enkelte lægdommer bliver udtrukket til sin første sag.
Hvem kan ikke blive domsmand?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
Hvordan ansøger man om at blive domsmand?
Går du med tanker om at være nævning og domsmand (lægdommer), så har du mulighed for at søge optagelse på kommunens kommende grundliste. Fra denne liste bliver der udtaget nævninge og domsmænd til henholdsvis by- og landsretten for perioden 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Hvornår får man svar på domsmand?
Hvornår får jeg svar? Er du optaget på grundlisten, vil du senere på året (2023) høre fra Østre Landsret, hvis du er udtrukket til at være lægdommer. Hvis du ikke er udtrukket, får du ikke besked.
Hvor længe kan man være domsmand?
En domsmand bliver udpeget for en periode på fire år og medvirker i gennemsnit i fire retssager om året.
Hvad er forskellen på en lægdommer og en domsmand?
Domsmænd og nævninge kaldes også for lægdommere, og forskellen på de to betegnelser er, at der kun bruges nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor straffen er mere end fire års fængsel. Lægdommere får for tiden 1.100 kr. pr. dag og kan i visse tilfælde ansøge om transportgodtgørelse.
Hvordan kan jeg blive lægdommer?
- Du må ikke fylde 80 år inden udgangen af 2027.
- Du må ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed.
- Du skal være dansk statsborger.
- Du skal kunne tale og forstå dansk.
Hvad er lønnen for en dommer?
Størsteparten af Dommerarbejde får en løn mellem 30.210 kr. og 70.994 kr. pr. måned i 2024.
Hvad er en domsmandssag?
Domsmandssager. Byretten behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, for eksempel frakendelse af retten til at drive en bestemt slags virksomhed. Byretten består da af den juridiske dommer og to domsmænd.
Hvad er en grundliste?
Det følger af retsplejeloven, at der for hver landsretsnævningekreds for et tidsrum af 4 år regnet fra 1. januar skal vælges et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer kaldes for grundlister og udarbejdes af grundlisteudvalget.
Hvor ofte bliver man indkaldt som lægdommer?
Du skal regne med at blive indkaldt til at være lægdommer ca. fire gange årligt. Normalt er der kun tale om en enkelt dag, men der kan være sager, der tager flere dage eller uger.
Hvem kan anke en dom?
Som udgangspunkt kan du kære en kendelse eller beslutning, som byretten træffer, til landsretten. Du kan kære beslutninger om sagsomkostninger. Men vær opmærksom på, at hvis sagens omkostninger er fastsat til højst 20.000 kr., kan sagen kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Kan man se hvilke sager der er i retten?
På en retsliste kan du læse, hvilken type retsmøde der er tale om (fx hovedforhandling eller domsafsigelse), hvornår retsmødet foregår og i hvilken retssal. Du kan også læse, hvad og hvem sagen drejer sig om, og hvem der er juridisk(e) dommer( e).
Hvordan bliver man valgt som nævning?
- er ustraffet.
- har valgret til Folketinget.
- er fyldt 18 år ved start af perioden, hvor grundlisten er gældende.
- ikke fylder 80 år i den periode, hvor du er udtaget til grundlisten.
- ikke af helbredsmæssige grunde er ude af stand til at varetage opgaven.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
Kan man se afsagte domme?
Danmarks Domstole har offentliggjort en database med afgørelser fra domstolene. Og du kan se med nu. Danmarks Domstole har åbnet Domsdatabasen, hvor du kan søge og finde domme afsagt ved domstolene. Databasen er åben for alle og har været et ønske fra både politisk side og aktører med interesse i domme.
Kan man se gamle domme?
Enhver kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme og kendelser. Her kan du læse om hovedreglerne for aktindsigt, og om hvordan du konkret søger om aktindsigt. Aktindsigt betyder bl. a., at man i både straffesager og civile sager har mulighed for at gennemse en doms konklusion, hvis man anmoder om det.