Hvornår får jeg svar? Er du optaget på grundlisten, vil du senere på året (2023) høre fra Østre Landsret, hvis du er udtrukket til at være lægdommer. Hvis du ikke er udtrukket, får du ikke besked.
Hvornår får man besked om man er blevet lægdommer?
Domsmænd bliver indkaldt til en sag med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel.
Hvornår får man besked om domsmand?
Hvis du har søgt om optagelse, vil du cirka 1. april 2023 få besked om, hvorvidt du er optaget på grundlisten. Grundlisten skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver optaget på listen.
Hvad får en domsmand i løn?
Man bliver typisk indkaldt til at fungere som domsmand eller nævning 2-4 gange om året. Man får et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, man fungerer som domsmand eller nævning, desuden får man sin transport betalt.
Hvornår kan man søge om at blive lægdommer?
Du skal være fyldt 18 år. Du skal have skal have stemmeret. Du må ikke være tidligere straffet for en alvorlig forbrydelse.
Domsmænd og nævninge | Er almindelige mennesker også dommere?
Hvordan ansøger man om at blive domsmand?
Går du med tanker om at være nævning og domsmand (lægdommer), så har du mulighed for at søge optagelse på kommunens kommende grundliste. Fra denne liste bliver der udtaget nævninge og domsmænd til henholdsvis by- og landsretten for perioden 1. januar 2024 til den 31.
Hvad kræver det at være domsmand?
- er dansk statsborger.
- har valgret til Folketinget.
- bor i Odense kommune.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- har en ren straffeattest.
- ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027.
- ikke har helbredsproblemer som forhindrer arbejdet som lægdommer.
Kan alle blive domsmand?
Hvem kan blive nævning eller domsmand? For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
Kan man melde sig som domsmand?
Hvem kan være med
Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark i alderen 18-76 år kan melde sig som lægdommere. Sammensætningen af gruppen af lægdommere skal være repræsentativ for befolkningen.
Hvor længe kan man være domsmand?
En domsmand bliver udpeget for en periode på fire år og medvirker i gennemsnit i fire retssager om året. Hvis du er blevet udtaget som domsmand, kan du som udgangspunkt ikke frasige dig hvervet.
Hvad er forskellen på nævning og domsmand?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om.
Kan man sige nej til at være nævning?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvornår skal der medvirke domsmænd?
Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, medmindre andet følger af stk.
Hvad er lønnen for en dommer?
måned i 2023. En månedsløn på indgangsniveauet for Dommerarbejde varierer fra 30.210 kr. til 55.085 kr.. Efter 5 års erhvervserfaring vil deres indkomst være mellem 32.677 kr.
Hvem udpeger domsmænd?
Det er Grundlisteudvalget der udtager personerne til grundilsten, hvoraf præsidenten for Østre Landsret kan udpege personer til at deltage som henholdsvis nævning og domsmand.
Hvordan udvælges lægdommer?
Udgangspunktet er, at man udtages til at være lægdommer for en periode på minimum 4 år. Nævninger og domsmænd udtages af landsrettens præsident ved lodtrækning blandt de personer, som står på grundlisterne. Det er kommunernes grundlisteudvalg, som udarbejder grundlisterne og indsender dem til landsretten.
Hvordan vælges domsmænd?
Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand. I alle kommuner udarbejdes en liste, ud fra hvilken nævninge og domsmænd vælges ved lodtrækning i den enkelte retskreds, se grundliste.
Hvor finder jeg afgørelser?
Danmarks Domstole har offentliggjort en database med afgørelser fra domstolene. Og du kan se med nu. Danmarks Domstole har åbnet Domsdatabasen, hvor du kan søge og finde domme afsagt ved domstolene.
Kan alle blive nævning?
For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret.
Kan jurister være domsmænd?
En stor del af dommerne bliver udnævnt blandt retsassessorer og dommerfuldmægtige. Men en jurist kan også blive dommer på grundlag af sit virke som advokat, jurist i staten eller lærer ved et universitet.
Hvordan kommer man i en jury?
Krav for at blive optaget på grundlisten
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Hvordan kommer man på grundlisten?
Krav for at blive optaget på grundlisten
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Kan jurastuderende blive lægdommere?
Det må på den baggrund antages, at en person med en juridisk kandidateksamen undtagelsesvis kan anses at være egnet til at være lægdommer, hvis der ikke er betænkeligheder i forhold til disse kriterier.
Hvad vil det sige at en dømt kan anke en dom?
Hvis du er utilfreds med dommen, kan du opnå en ny behandling af din sag ved at anke dommen til landsretten. Er du alene utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære denne afgørelse til landsretten. Både anke og kære betyder, at du beder om en ny behandling i landsretten.
Kan man altid anke til Højesteret?
Det er kun, når en sag er principiel (for eksempel fordi den har betydning for andre sager eller har en særlig samfundsmæssig interesse), at den kan ankes fra landsretten til Højesteret. Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en sag kan behandles i Højesteret.