Hvem kan blive nævning eller domsmand? For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
Hvem kan ikke blive domsmand?
Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som lægdommer.
Hvad kræver det at være domsmand?
- er dansk statsborger.
- har valgret til Folketinget.
- bor i Odense kommune.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- har en ren straffeattest.
- ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027.
- ikke har helbredsproblemer som forhindrer arbejdet som lægdommer.
Hvad skal der til for at blive lægdommer?
- Du må ikke fylde 80 år inden udgangen af 2027.
- Du må ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed.
- Du skal være dansk statsborger.
- Du skal kunne tale og forstå dansk.
Hvad får man i løn som domsmand?
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten.
Domsmænd og nævninge | Er almindelige mennesker også dommere?
Kan man sige nej til at være domsmand?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvem udpeger domsmænd?
Det er Grundlisteudvalget der udtager personerne til grundilsten, hvoraf præsidenten for Østre Landsret kan udpege personer til at deltage som henholdsvis nævning og domsmand.
Hvordan ansøger man om at blive domsmand?
Går du med tanker om at være nævning og domsmand (lægdommer), så har du mulighed for at søge optagelse på kommunens kommende grundliste. Fra denne liste bliver der udtaget nævninge og domsmænd til henholdsvis by- og landsretten for perioden 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Hvordan ansøger jeg om at blive lægdommer?
Du kan finde mere information om at blive lægdommer hos din egen kommune. Det er også i din egen kommune, at du skal ansøge om at blive lægdommer. Det er Grundlisteudvalget i den enkelte kommune, der har ansvaret for at indstille domsmænd til landsretterne, som herefter trækker lod blandt de indstillede.
Hvornår får man besked om man er udtaget som domsmand?
Hvis du bliver udtrukket til at virke som domsmand, vil du få besked herom direkte fra Østre Landsret i løbet af efteråret 2023.
Hvornår kan man søge om at blive domsmand?
er fyldt 18 år ved start af perioden, hvor grundlisten er gældende. ikke fylder 80 år i den periode, hvor du er udtaget til grundlisten. ikke af helbredsmæssige grunde er ude af stand til at varetage opgaven.
Er domsmænd anonyme?
Det er anført på "sedlen", at den ikke må fjernes fra retslokalet, men tiltalte kan evt. huske eller skrive ned hvem der er domsmand. I byretten er der ikke en sådan "seddel", men hvis en tiltalt mener, at en domsmand er inhabil, skal den pågældendes navn frem.
Hvad er forskellen på en lægdommer og en domsmand?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om.
Er der domsmænd i landsretten?
Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke byrettens afgørelse til landsretten, vil sagen i landsretten typisk også blive afviklet som domsmandssag. I landsretten afvikles en domsmandssag af tre juridiske dommere og tre domsmænd.
Kan jeg blive nævning?
Hvem kan blive nævning eller domsmand? For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
Hvordan vælges domsmænd?
Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand. I alle kommuner udarbejdes en liste, ud fra hvilken nævninge og domsmænd vælges ved lodtrækning i den enkelte retskreds, se grundliste.
Hvor længe kan man være domsmand?
Arbejdet som nævning eller domsmand er borgerligt ombud, og der vil derfor være mødepligt. Pligten til at påtage sig disse opgaver ophører dog, når du når en vis alder. For domsmænd ophører pligten, når du fylder 80 år i løbet af de fire år, du er lægdommer.
Er domsmand borgerligt ombud?
I Danmark er det et borgerligt ombud, altså en borgerpligt, at være lægdommer. Det betyder, at borgere, der er blevet udpeget som lægdommere, som udgangspunkt ikke kan frasige sig hvervet.
Hvad er forskellen på en domsmandssag og en nævningesag?
I domsmandssager kræver anklageren fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, men den tiltalte nægter sig skyldig. Nævninge, som indgår i såkaldte nævningesager. I nævningesager mener anklageren, at straffen skal være fængsel i fire år eller derover. Det er således ofte større sager såsom drabssager.
Kan man blive indkaldt som nævning?
Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Indkaldelse sker via digital post eller telefonisk i hastende tilfælde.
Hvor mange domsmænd er der i Danmark?
Byretten består da af den juridiske dommer og to domsmænd. Landsretten behandler ankesager som domsmandssager, når der har medvirket domsmænd i byretten. Landsretten består da af tre juridiske dommere og tre domsmænd.
Hvorfor skal man være lægdommer?
Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand. Systemet stammer faktisk helt tilbage fra 1919. I domsmandssager i byretter medvirker to lægdommere på lige fod med den juridiske dommer.
Hvor lang tid tager retssag?
En retssag i 1. instans varer typisk mellem 8 og 18 måneder afhængig af, hvor kompliceret sagen er, hvor mange vidner og parter der skal høres, parternes indstilling til at fremme sagen og rettens øvrige sagsmængde.
Hvor kan man finde afsagte domme?
Danmarks Domstole har offentliggjort en database med afgørelser fra domstolene. Og du kan se med nu. Danmarks Domstole har åbnet Domsdatabasen, hvor du kan søge og finde domme afsagt ved domstolene. Databasen er åben for alle og har været et ønske fra både politisk side og aktører med interesse i domme.
Er domme offentlige?
Enhver kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme og kendelser. Her kan du læse om hovedreglerne for aktindsigt, og om hvordan du konkret søger om aktindsigt. Aktindsigt betyder bl. a., at man i både straffesager og civile sager har mulighed for at gennemse en doms konklusion, hvis man anmoder om det.