Junigrundloven 1849 – demokratiet indføres. Grundloven er et resultat af den uro, der herskede i Europa i 1800-tallet. Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde, og i 1700-tallet begyndte modstanden mod enevælden at ulme rundtom i Europa.
Hvad havde vi før demokrati?
Danmark ændrede sig markant i 1800-tallet. Kongeloven og enevælden blev i 1849 afløst af Grundloven og på sigt demokrati, og helstaten (Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg) var ikke længere en politisk realitet, efter Danmark i 1864 havde tabt 2. Slesvigske Krig.
Hvordan fik vi demokrati i Danmark?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvad skete der i Danmark i 1849?
Grundloven 1849
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvordan var Danmark før grundloven?
Før Danmark fik grundloven i 1849, var magten samlet hos én person, kongen. Han lavede lovene sammen med sine ministre og sørgede for, at de blev overholdt. Hvis folk overtrådte lovene, havde han også magten til at dømme dem. Kongen sad alene på magten, hvilket kaldes for enevælde.
Hvordan Danmark opfandt socialdemokratiet
Hvornår startede demokratiet?
Hvornår opstod demokratiet? Man mener, at det første demokrati opstod omkring år 507 f.v.t. i Athen. I politikeren Perikles berømte mindetale over de faldne fra Den Peloponnesiske Krig, finder man en demokratisk idealisme, der kan minde om nutidens.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvad sker der i 1850 i Danmark?
Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede nord for Slesvig by den 25. juli 1850. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.
Hvad blev ændret i grundloven i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvad betød grundloven for Danmark?
Grundloven 1849 beskriver de politiske rammer for kongeriget Danmark. Grundloven betød, at landets borgere bl. a. fik ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed samt en række juridiske rettigheder, som sikrer den enkelte borgers rettigheder over for retsvæsenet, f.
Hvor blev demokratiet opfundet?
Demokrati er en styreform, som blev opfundet og udviklet i de græske bystater, først og fremmest i Athen, og som første gang nævnes ved navn omkring 472 i Aischylos' Hiketides (The Suppliants) (Aeschylus 1970: 102, linje 604).
Hvem fik ikke stemmeret med Grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvem havde stemmeret i 1849?
Valgret i grundloven af 1849
Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvor lang tid har der været demokrati i Danmark?
Demokratiseringen af Danmark begyndte i første halvdel af 1800-tallet, men det var først i løbet af de følgende 100 år, at demokratiet i praksis blev indført i Danmark. Danmarks første skridt mod demokrati var i 1834, hvor de rådgivende stænderforsamlinger blev indført.
Hvad gjorde Grundloven 1849?
Dens vedtagelse i 1849 afsluttede enevælden og indførte folkestyre. Danmark fejrer vedtagelsen af Grundloven den 5. juni – datoen hvor den første grundlov blev indført – hvert år som grundlovsdag. Grundloven er ikke den eneste lov med grundlovsrang.
Hvad blev ændret i 1915?
I 1915 sikrede en grundlovsændring den lige og almindelige valgret. Det indebar tre vigtige ændringer: For det første blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret.
Hvad stemte vi om i 1953?
Ved revisionen i 1953 blev valgretsalderen ydermere nedsat, Landstinget blev opløst, og Danmark fik således et etkammersystem med Folketinget som eneste nationale repræsentative forsamling. Endelig blev der indført betinget kvindelig arvefølge til tronen.
Hvad skete der med grundloven i 1915?
Systemskiftet og stemmeret til kvinderne
Denne forfatningskamp fandt først sin løsning i 1901, kendt som systemskiftet, hvor negativ parlamentarisme som princip blev anerkendt af kongen. I 1915 blev grundloven ændret igen. Den privilegerede valgret blev afskaffet og kvinder og fattige fik stemmeret.
Hvad blev ændret i 1920?
Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.
Hvad skete der i 1870 i Danmark?
I maj 1870 fik Danmark en ny regering under ledelse af Ludvig Holstein-Holsteinborg. Regeringen var en blanding af nationalliberale og godsejere, og dens politik var til fordel for de højere klasser.
Hvad skete der i 1819 i Danmark?
I september 1819 begyndte håndskrevne plakater at dukke op i København med opfordringer til at gå imod jøderne. Selv om plakaterne hurtigt blev revet ned fra husene og konfiskeret af politiet, udartede det sig snart til voldsomme overfald på jøder og jødiske butikker, der senere fik navnet Jødefejden.
Hvad skete der i 1880 i Danmark?
1880 lykkedes det dog for arbejderbevægelsen at reorganisere sig, og i 1884 indvalgtes de første socialdemokrater i Folketinget, hvor de fulgte Venstre. Der opbyggedes en fagbevægelse, som i løbet af 1890'erne fik betydelig tilslutning i København og købstæderne.
Hvad skete der i 1952 i Danmark?
I 1952 raserede en kæmpe polioepidemi Danmark og særligt København var hårdt ramt. Polio angreb mest børn og unge. Blegdamshospitalet i København var det centrale hospital til at håndtere epidemien. På grund af ineffektive behandlingsmetoder og mangel på sygehuspersonale måtte man tænke i nye baner for at redde liv.
Hvad skete der i 1949 i Danmark?
Den 4. april 1949 underskrev udenrigsminister Gustav Rasmussen på Danmarks vegne Den nordatlantiske Traktat, også kaldet Atlantpagten. Dermed var Danmark deltager i det nordatlantiske forsvarssamarbejde NATO. Mange års dansk neutralitetspolitik var slut.
Hvad skete der i 1948 i Danmark?
Påskekrisen var en krise, der opstod i Danmark i ugerne op til påsken i 1948, da danske regering modtog en række efterretninger, der kunne tyde på en umiddelbart forestående sovjetisk aktion mod et af de nordiske lande, formentlig Danmark.