- er dansk statsborger.
- har valgret til Folketinget.
- bor i Odense kommune.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- har en ren straffeattest.
- ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027.
- ikke har helbredsproblemer som forhindrer arbejdet som lægdommer.
Hvordan bliver man en jury?
For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret.
Kan man blive jury?
er fyldt 18 år ved start af perioden, hvor grundlisten er gældende. ikke fylder 80 år i den periode, hvor du er udtaget til grundlisten. ikke af helbredsmæssige grunde er ude af stand til at varetage opgaven. har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
Er der en jury i Danmark?
I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer.
Kan man blive indkaldt som jury i Danmark?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
What Is Jury Duty? | Your Role as a Juror
Hvad består en jury af?
I byretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting. I landsretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og ni nævninge i et nævningeting. Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver altid deres stemme først.
Hvad kræver det at være domsmand?
- er dansk statsborger.
- har valgret til Folketinget.
- bor i Odense kommune.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- har en ren straffeattest.
- ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027.
- ikke har helbredsproblemer som forhindrer arbejdet som lægdommer.
Hvordan kommer man på grundlisten?
Krav for at blive optaget på grundlisten
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Kan man melde sig som domsmand?
Hvem kan være med
Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark i alderen 18-76 år kan melde sig som lægdommere. Sammensætningen af gruppen af lægdommere skal være repræsentativ for befolkningen.
Kan man sige nej til at være nævning?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvordan ansøger man om at blive lægdommer?
Du kan finde mere information om at blive lægdommer hos din egen kommune. Det er også i din egen kommune, at du skal ansøge om at blive lægdommer. Det er Grundlisteudvalget i den enkelte kommune, der har ansvaret for at indstille domsmænd til landsretterne, som herefter trækker lod blandt de indstillede.
Hvad gør en jury?
Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. Efter 1. januar 2008 findes nævningeting både ved byretterne og landsretterne. Tidligere fandtes de kun ved landsretterne.
Hvad er jury?
Begrebet Jury stammer fra engelsk, hvor det betyder den gruppe af mennesker, som bedømmer udfaldet af en sag. Innovation bruger begrebet på en tilsvarende måde om de mennesker, som afgør om en Pain er løst ved en given innovation, eller mere konkret ved en Value Proposition.
Hvad skal der til for at få en sag i Højesteret?
Det er kun, når en sag er principiel (for eksempel fordi den har betydning for andre sager eller har en særlig samfundsmæssig interesse), at den kan ankes fra landsretten til Højesteret. Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en sag kan behandles i Højesteret.
Hvad skal der til for at komme i Højesteret?
Højesteret er den øverste domstol i Danmark. Her afgøres f. eks. sager, der har betydning for, hvordan lignende sager skal afgøres, eller sager, der har særlig samfundsmæssig interesse.
Kan jurister være domsmænd?
En stor del af dommerne bliver udnævnt blandt retsassessorer og dommerfuldmægtige. Men en jurist kan også blive dommer på grundlag af sit virke som advokat, jurist i staten eller lærer ved et universitet.
Hvor meget tjener en domsmand?
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten. Dette vederlag skal godtgøre den løn, man ikke får, når man tager fri fra arbejde for i stedet at løse en opgave for samfundet.
Hvem kan ikke blive domsmand?
Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som domsmand. Det samme gælder, hvis du er fyldt 70 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som domsmand.
Hvad er forskellen på en lægdommer og en domsmand?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om.
Hvornår får man svar om man er lægdommer?
Hvis du har søgt om optagelse, vil du cirka 1. april 2023 få besked om, hvorvidt du er optaget på grundlisten. Grundlisten skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver optaget på listen.
Hvad er en grundliste?
Hvad er en grundliste? Grundlisten er en liste over personer, som kan blive domsmænd eller nævninge. Det er præsidenten for Vestre Landsret, der udpeger, hvilke personer der skal deltage i de konkrete sager. Det er ikke sikkert, at du bliver udpeget til en konkret sag, selv om du står på grundlisten.
Kan man anke en nævningesag?
Landsrettens domme i nævningesager kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, som kan meddeles, hvis sagen er principiel eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Højesteret kan ikke tage stilling til skyldspørgsmålet.
Hvad er forskellen på domsmænd og nævninge?
Hvis du er domsmand, skal du dømme i straffesager sammen med en eller flere juridiske dommere og en eller flere andre domsmænd. Hvis du er nævning skal du dømme i straffesager sammen med andre nævninge. Der bruges kun nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor straffen er mere end 4 års fængsel.
Kan jurastuderende blive lægdommere?
Det må på den baggrund antages, at en person med en juridisk kandidateksamen undtagelsesvis kan anses at være egnet til at være lægdommer, hvis der ikke er betænkeligheder i forhold til disse kriterier.
Hvordan bliver man en dommer?
Hvis man gerne vil være dommer, er det første, man skal gøre at uddanne sig som jurist (cand. jur.). Når man er færdiguddannet skal man have nogle års erhvervserfaring, inden man kan søge job som dommer.