Man kender ikke årsagen til leukæmi. Sygdommen er ikke arvelig.
Er leukemi arveligt?
I meget sjældne tilfælde kan akut myeloid leukæmi være arvelig; i sådanne tilfælde vil der i familien eventuelt være medlemmer, som har været eller er ramt af de sjældne kroniske blodkræftsygdomme som benævnes "de kroniske myeloproliferative sygdomme".
Hvem får oftest leukæmi?
i alt 45 børn får leukæmi om året. Heraf udgør akut lymfatisk leukæmi 80-85 %, og er den hyppigste kræft form hos børn. Næst hyppigst er akut myeloid leukæmi. Sjældent ses kronisk myeloid leukæmi.
Hvilken aldersgruppe får leukæmi?
Hvordan udvikler sygdommen sig? Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt. Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen.
Hvad får man leukæmi af?
Årsagen er oftest ukendt
Kun hos cirka 5 pct. af alle personer med diagnosen akut leukæmi kan der påvises en årsagssammenhæng. Risikoen for at få akut leukæmi er større, hvis man bliver udsat for stråling fra stråleulykker, strålebehandling, visse kemiske forbindelser, pesticider samt visse typer af kemoterapi.
Hereditary leukemias – clinical implications
Hvor stor chance er der for at overleve leukæmi?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Hvordan starter leukæmi?
Derfor er det hyppigt, at første symptom på en akut leukæmi er en infektion, for eksempel hals- eller lungebetændelse. Der kan eventuelt være gentagne infektioner, før egen læge tager en blodprøve, der viser skæve blodværdier og efterfølgende fører til en leukæmidiagnose.
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Hvordan finder man ud af at man har leukæmi?
Blodprøver – herunder undersøgelse af antal og undertype af de forskellige undertyper af hvide blodlegemer. Blodprocent og blodpladetal er med til at definere, hvilket stadie sygdommen er på. Fysisk undersøgelse ved lægen, som mærker efter hævede lymfeknuder samt på milten og leveren.
Kan man pludselig få leukæmi?
Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.
Kan man mærke leukæmi?
Symptomerne på akut leukæmi kan spænde fra diskrete til udtalte og er ikke specifikke for leukæmi. Træthed, feber, blå mærker og gentagne infektioner kan være symptomer på akut leukæmi. Der går sjældent mere end et par uger, før man er nødt til at gå til læge pga.
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Hvad er symptomerne på kronisk lymfatisk leukæmi? Op til 60 % af de, der har CLL, har ingen symptomer, når diagnosen stilles. De hyppigste symptomer er: Træthed.
Kan man helbredes for leukæmi?
Akut leukæmi kan i mange tilfælde helbredes med kraftig kemoterapi eventuelt i kombination med biologisk målrettede lægemidler eller ledsaget af en knoglemarvstransplantation.
Kan man have leukæmi uden at vide det?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Hvordan behandler man kronisk leukæmi?
Behandlingen af kronisk lymfatisk læukæmi (CLL) vil for de fleste patienter bestå af en kombination af kemoterapi og antistoffer (immunkemoterapi). Kombinationsbehandlingen bliver individuelt tilpasset – alt efter symptomernes sværhedsgrad, din alder og din almene tilstand.
Kan man få penge hvis man har kræft?
Du kan få engangssummen udbetalt ved en række sygdomme: De fleste kræftsygdomme. Blodprop i hjertet. Bypassopererede tilfælde af coronarsclerose.
Kan man se leukæmi i blodet?
Blodprøver. Akut leukæmi kan præsentere sig indenfor et relativt bredt klinisk spektrum, men langt de fleste vil have anæmi samt recidiverende blødnings- og/eller infektionstendens, hvilket bør give anledning til blodprøvetagning: Hæmatologiske prøver: Hb, leukocyt- og differentialtælling, trombocyttal, B12, folat.
Hvorfor får jeg blå mærker uden grund?
Medicin eller sygdom kan også give blå mærker
blodfortyndende eller binyrebarkhormonstabletter, er du mere udsat i forhold til at få blå mærker. Det samme gælder ved langvarigt brugt af kortisoncreme. Blå mærker kan også være et tegn på sygdom. Får du blå mærker uden nogen særlig grund, bør du overveje at søge læge.
Hvad er symptomerne på for lav blodprocent?
Symptomerne på blodmangel skyldes, at kroppens organer mangler ilt, og især organer med et stort iltbehov er udsat, det vil sige hjerte, hjerne og muskler. De typiske symptomer er, at du bliver bleg og træt. Du føler dig i dårlig form, du bliver svimmel og får hjertebanken og åndenød ved let fysisk arbejde.
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft. Har man leukæmi, kan knoglemarven ikke danne blodceller, som den kan hos raske mennesker.
Hvilke kræftformer giver nattesved?
Nattesved kan være et symptom på alvorlige sygdomme som fx blod- og lymfekræft. Her ledsages de natlige hedeture ofte af hudkløe, hævede underarme og lymfeknuder eller en opsvulmet lyske. Er det tilfældet, bør du straks søge læge.
Kan man leve uden hvide blodlegemer?
De produceres i knoglemarven og indgår i kroppens immunforsvar og deltager i bekæmpelse af infektioner. Hvis de hvide blodceller ikke fungerer som de skal (fx ved blodkræft eller ved sjældne medfødte sygdomme) eller hvis der er for få af dem i blodet (< 0,5-1,0 mia/L) øges risikoen for infektioner betydeligt.