Hvis sygdommen, eksempelvis hjerneblødning eller blodprop i hjernen, er omfattet af dækningen, vil du være berettiget til et skattefrit engangsbeløb. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000 og 300.000 kr.
Kan man få erstatning for en blodprop?
Du kan få engangssummen udbetalt ved en række sygdomme: De fleste kræftsygdomme. Blodprop i hjertet. Bypassopererede tilfælde af coronarsclerose.
Hvornår er man berettiget til erstatning?
Man kan have krav på erstatning, hvis man har lidt et tab. Et tab kan opstå ved at man har mistet en indtægt i form af løn eller omsætning i en virksomhed. Det kan også være en udgift, man har haft på grund af andres adfærd – for eksempel udgifter til vikar eller til sygedagpenge eller noget helt tredje.
Er blodpropper dækket af ulykkesforsikring?
Sygdomme som kræft, akut blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, hjerneblødning, blindhed, Parkinsons syge og muskelsvind kan typisk være omfattet af forsikringen.
Hvilke sygdomme giver erstatning?
- AIDS.
- Alzheimers sygdom.
- Blindhed.
- Døvhed.
- Flåtbid (følgerne efter borreliainfektion (TBE) i nervesystemet)
- Forbrændinger, forfrysninger, ætsninger (større)
- Hjerneblødning, blodprop i hjernen (følgerne efter disse)
- Hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse (følgerne efter disse)
Bliv aktiv efter blodpropper
Er blodprop kritisk sygdom?
Hvad er kritisk sygdom? Hvis du for eksempel bliver ramt af en blodprop i hjertet, eller der opstår brand og du får slemme tredjegradsforbrændinger, kan du med en forsikring ved kritiske sygdomme modtage en stor engangsudbetaling — der vel og mærke er skattefri.
Er jeg berettiget til erstatning?
For at få erstatning efter erstatningsansvarsloven skal din ulykke medføre et varigt mén på mindst 5 procent. Dit mén bliver fastsat ud fra en lægelig vurdering. I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel kan du finde en vejledende ménprocent for en given skade og dermed beregne størrelsen af din erstatning.
Er blodpropper en sygdom?
Blodpropsygdomme er sygdomme, der opstår som følge af, at man får en blodprop. Selve blodproppen kan i princippet opstå overalt i kroppen.
Kan en blodprop være en arbejdsskade?
Selv om blodpropper må regnes for en sygdom, så er selve påvirkningen så kortvarig, at det opfylder kravet for en arbejdsulykke.
Hvordan har man det efter en blodprop?
Mere end 85 % overlever et stroke, og langt de fleste oplever eftervirkninger efter et stroke. Hvilke eftervirkninger, der opstår, afhænger af blødningen eller blodproppens størrelse og placering samt den efterfølgende skade. Hyppige eftervirkninger er træthed, nedsat bevægelsesfunktion, talebesvær og synsproblemer.
Kan man få erstatning for blodprop i øjet?
En fysisk skade kan fx være blodprop, grå stær, nedsættelse af hørelse, syn eller smagssans. Erstatning dækker kun lægemidler, der er godkendt til markedsføring i Danmark og udleveret i Danmark. Du kan få erstatning for alvorlige bivirkninger, hvis de er så sjældne, at de optræder med en hyppighed på mindre end 2 pct.
Hvad får man typisk i erstatning?
Du kan få erstatning for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden. Det kan for eksempel være udgifter til medicin, genoptræning, transport, specialsyet fodtøj.
Hvornår kan man få vurderet mengrad?
Hvornår vurderes din méngrad? Méngraden kan typisk først fastsættes, når din helbredstilstand er stationær – dvs. når det vurderes, at du ikke bliver bedre – og når du er færdigbehandlet. Typisk siger man dog, at méngraden først kan vurderes 1 år efter ulykken/skaden er sket.
Hvor lang tid efter en operation kan man søge erstatning?
Fristen for at søge erstatning for en skade er: 3 år fra det tidspunkt, hvor du opdager, at du har fået en skade. 10 år fra det tidspunkt, hvor skaden skete. Også selvom du først lige har opdaget skaden.
Hvor er det værst at få en blodprop?
De afhænger også af, hvor stor eller lille blodproppen er. Det mest almindelige er, at man får en akut trykkende fornemmelse midt i brystet, typisk lige bag ved brystbenet. Trykket eller smerten beskrives af nogle, som om de får spændt et spændebånd om brystet.
Hvor kan man få penge fra ved kritisk sygdom?
Sygesikringen Danmark har også en forsikring ved visse kritiske sygdomme. Om man kan få udbetalt et beløb ved kritisk sygdom, afhænger af, om den specifikke sygdom er nævnt i forsikringsbetingelserne. Det er helt op til pensionskasserne at bestemme, hvilke sygdomme der skal være omfattet af vilkårene.
Kan man få erstatning for blodpropper?
Hvis sygdommen, eksempelvis hjerneblødning eller blodprop i hjernen, er omfattet af dækningen, vil du være berettiget til et skattefrit engangsbeløb. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000 og 300.000 kr.
Kan man mærke en forbigående blodprop?
De hyppigste symptomer er forbigående (under 24 timer) halvsidig lammelse af arm og ben eller halvsidig ansigtslammelse, eventuelt kombineret med tab af dele af synsfeltet. Du kan få talebesvær, og det kan knibe med at finde ordene. Rum- og retningssansen kan også være påvirket.
Hvem betaler erstatning for arbejdsskade?
Hvem der betaler afhænger af, om du skal have erstatning for en erhvervssygdom eller en arbejdsulykke. Hvis din arbejdsskade er en erhvervssygdom, eller du har haft en arbejdsulykke, mens du var ansat i staten, udbetaler AES din erstatning. Når din sag er afgjort, har AES fem uger til at udbetale din erstatning.
Er man træt efter en blodprop i hjertet?
Det er normalt, at man efter en blodprop oplever psykiske symptomer. Symptomerne kan komme til udtryk som søvnforstyrrelser, grådlabilitet, irritabilitet, vrede, humørsvingninger, indadvendthed, manglende sexlyst, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, voldsom træthed, angst og depression.
Hvor lang tid kan man gå med en blodprop i benet?
Udsigt for fremtiden. Hvis man har haft en blodprop i benet (dyb venetrombose, DVT), vil man have ondt i benet i et par uger. Derefter vil mange blive raske, afhængigt af hvor i benet blodproppen var placeret.
Kan blodpropper komme af stress?
Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress.
Hvordan ved jeg om jeg har erstatningskrav?
På Civilstyrelsens hjemmeside kan du også finde Erstatningsnævnets vejledningsfolder om ansøgning om offererstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Politiet kan også hjælpe dig med, hvordan du søger om erstatning.
Hvor meget får jeg i erstatning?
Erstatningen fastsættes på grundlag af patientens årsløn på skadetidspunktet. Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes efter loven ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %. Der er fastsat et maksimum for erstatningens størrelse.
Hvor lang tid efter en skade kan man søge erstatning?
Få en gratis sagsgennemgang
Du skal være opmærksom på følgende, hvis du vil søge erstatning efter tilskadekomst eller ulykke: Søg læge indenfor 72 timer fra ulykkestidspunktet.